Spanien hører til blandt verdens største vinlande, og vi er mange, der ved de festlige charterrejser i 1970erne lærte at holde af landets ofte krydrede og vaniljeprægede rødvine.

Den første kendte spanske rødvin herhjemme var ’den med tyren’, som Skjold Burne præsenterede.

Jeg husker stadig, at min mormor kom en sukkerknald i flasken for at tage den ’sure’ smag, samtidig med at flasken blev lunet ved kakkelovnen.

Den tid er forbi, og de fleste spanske vine, vi oplever i dag, er en væsentligt bedre smagsoplevelse.

Ikke mindst takket være den spanske vinguru Miguel Torres fra Penedes nær Barcelona, der nu i rigtig mange år har produceret gode kvalitetsvine.

Blandt ugens anbefalinger er Torres berømte top-cabernet sauvignon, Mas La Plana, der ved en blindsmagning i 1979 vandt over flere meget kostbare slotsvine fra Bordeaux.

Tim Vollerslev tester i denne uge 7 spanske rødvine

2013 El Coto, Crianza

DOC. Rioja. 13 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Lækker, medium kraftig rødvin, harmonisk, saftig frugtsmag af både røde og mørke bær, strejf af blommer, krydderier, toast og blid vanilje. Rigtig godt køb.
  • Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til medium kraftige retter af svinekød eller kylling.
  • Pris: Kr. 59.
  • Forhandler: Rema 1000/Geia Food a/s. www.rema1000.dk

2015 Balancines

Gold, DO. Ribera Del Guadiana. 15 pct.

4 af 6 stjerner

  • Kommentar: Behageligt krydret, kraftig rødvin, lækker, frugtrig og saftig, lang smag af mørke bær, lidt figner, urter, krydderier, peber, lakrids og røget vaniljetoast.
  • Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til krydret grillkød.
  • Pris: Kr. 119. Tilbud uge 32+33 ved køb af 6 fl. pr. fl. kr. 79.
  • Forhandler: D’Wine tlf. 5080 1231. www.d-wine.dk

2014 Proelio, Crianza

DOC. Rioja. 14 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Lækker, blød og behageligt krydret, medium kraftig rødvin, flot frugtsmag af kirsebær, brombær, blommer, urter, lidt harmonisk mørk toast og vanilje.
  • Velegnet til: Serveres v. 18 gr. til grillede pølser eller stegt lammekølle.
  • Pris: Kr. 149. Tilbud uge 32+33 ved køb af 6 fl. pr. fl. kr. 99.
  • Forhandler: A. Vinstow ApS tlf. 9712 1416. www.a-vinstouw.dk

2013 Tarima Hill

Old Vines, Monastrell, DO. Alicante. 15 pct.

4 af 6 stjerner

  • Kommentar: Let krydret, fyldig rødvin, dejlig, lang, saftig, rund smag af solmodne mørke bær, urter, krydderier, toast og -lidt vanilje.
  • Velegnet til: Luftes en halv time og serveres v. 18 gr. til krydrede og kraftige retter.
  • Pris: Kr. 129,95. Tilbud uge 32+33 ved køb af 6 fl. pr. fl. kr. 99.
  • Forhandler: AndrupVin.dk tlf. 5080 9005. www.andrupvin.dk

2013 Herederos del

Marqués de Riscal, Reserva, DOC. Rioja. 14,8 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Medium kraftig, harmonisk, let krydret rødvin, lang, flot smag af sorte kirsebær, strejf af blommer, urter, krydderier, mokka, toast og vanilje. Godt køb.
  • Velegnet til: Luftes en halv time og serveres v. 18 gr. til medium kraftige retter.
  • Pris: Kr. 129,95.
  • Forhandler: udvalgte Meny/Hans Just oplyser forhandler tlf. 3526 7200. www.hansjust.dk

2011 Mas La Plana

Cabernet Sauvignon, Miguel Torres, DO. Penèdès. 14,5 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Kraftig og saftig rødvin, lang, flot, velstruktureret smag af modne og ’kølige’ solbær, urter, krydderier, mørk kakao, toast og vanilje.
  • Velegnet til: Luftes en time og serveres v. 18 gr. til hygge m. tapas eller kraftige retter.
  • Pris: Kr. 399. Tilbud 6.8.-17.8 kr. 299.
  • Forhandler: Kvickly tlf. 4386 4386. www.coop.dk

2011 LC. Selection

Bodegas Lopez Cristobal, DO. Ribera del Duero. 15 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Behageligt krydret, fyldig og lækkert saftig rødvin, flot, dyb, kompleks smag af mørke og røde bær, urter, krydderier, strejf af lakrids, toast og vanilje.
  • Velegnet til: Luftes halvanden time og serveres v. 18 gr. til kraftige retter.
  • Pris: Kr. 449,95. Tilbud ved køb af 6 fl. uge 32+33 kr. 339.
  • Forhandler: Supervin.dk tlf. 9892 1853. www.supervin.dk