Côtes du Rhône-vinområdet i det sydøstlige Frankrig strækker sig langs Rhône-floden – fra cirka 30 kilometer syd for Lyon og helt ned til den gamle paveby Avignon.

Det nordlige Rhône er især kendt for sine flotte, rustikke rødvine, hvor eneste tilladte røde drue er syrah. De bedste af vinene herfra kan med fordel gemmes i nogle år, inden de drikkes.



Vinene i Sydrhône er derimod ofte blandet af flere forskellige druesorter – i sjældne tilfælde helt op til 13. Hoveddruen er her grenache, dog ofte blandet med f.eks. syrah, mouvedre og cinsault.

Disse lækre og saftige vine er efter min mening blandt de bedste rødvinskøb fra Frankrig.

De mest kendte Sydrhône-vine er Châteauneuf-du-Pape, og de er af samme grund oftest også de dyreste.

Der findes dog også mange andre spændende Rhône-vine, der kan være store oplevelser og gode køb.

Tim Vollerslev tester i denne uge 2 rødvine. Oret abonnement på PLUS for at læse ugens vinguide og få adgang til alle tidligere guider og vores kæmpe vin-database med mere end 3.000 vine.


Côtes du Rhône-vinområdet i det sydøstlige Frankrig strækker sig langs Rhône-floden – fra cirka 30 kilometer syd for Lyon og helt ned til den gamle paveby Avignon.

Det nordlige Rhône er især kendt for sine flotte, rustikke rødvine, hvor eneste tilladte røde drue er syrah. De bedste af vinene herfra kan med fordel gemmes i nogle år, inden de drikkes.

Vinene i Sydrhône er derimod ofte blandet af flere forskellige druesorter – i sjældne tilfælde helt op til 13. Hoveddruen er her grenache, dog ofte blandet med f.eks. syrah, mouvedre og cinsault.

Disse lækre og saftige vine er efter min mening blandt de bedste rødvinskøb fra Frankrig.

De mest kendte Sydrhône-vine er Châteauneuf-du-Pape, og de er af samme grund oftest også de dyreste.

Der findes dog også mange andre spændende Rhône-vine, der kan være store oplevelser og gode køb.

Tim Vollerslev tester i denne uge 2 rødvine. Oret abonnement på PLUS for at læse ugens vinguide og få adgang til alle tidligere guider og vores kæmpe vin-database med mere end 3.000 vine.

Tim Vollerslev tester i denne uge 8 rødvine (»Absolut topklasse« i bunden)


2013 Bonpas, Don

Hugues, AOC. Côtes du Rhône Villages.

5 af 6 stjerner

Kommentar: Lækker, saftig, medium fyldig og let krydret rødvin, harmonisk, lang, rund smag af mørke bær, blommer, urter og egetræsvanilje. Supergodt tilbud.

Velegnet til: Serveres v. 18 gr. til medium kraftige retter.

Pris: Kr. 70. Tilbud ved køb af 2 fl. uge 2+3 kr. 120.

Forhandler: Føtex/Dansk Supermarked tlf. 8930 3030. www.føtex.dk

2013 Terrasses

Chateau Pesquié, AOC. Ventoux.

5 af 6 stjerner


Kommentar: Flot, medium kraftig rødvin, blød tannin, velstruktureret smag af kirsebær, skovbær, urter, krydderier og toast. Flot tilbud.

Velegnet til: Luftes en halv time og serveres v. 18 gr. til medium kraftige retter.

Pris: Kr. 109,95. Tilbud ved 12 fl. uge 2+3 kr. 69,95.

Forhandler: Philipson Wine tlf. 7022 6888. www.philipsonwine.com

2013 Domaine de La

Monastiria, Plan de Dieu, AOC. Côtes du Rhône Villages.

5 af 6 stjerner


Kommentar: Flot, saftig og fyldig rødvin, lang, tæt smag af modne solbær, brombær, urter, strejf af pomeransskal, vanilje og mørk toast.

Velegnet til: Luftes en halv time og serveres v. 18 gr. til kraftige retter af oksekød.

Pris: Kr. 119. Tilbud ved køb af 6 fl. uge 2+3 kr. 85.

Forhandler: Holte Vinlager. www.holtevinlager.dk

2013 Terres Des

Pontifes, Gabriel Meffre, AOC. Châteauneuf-du-Pape.

4 af 6 stjerner


Kommentar: Behageligt krydret, fyldig rødvin, blød tannin, saftig smag af mørke og røde bær, blommer, krydderier, urter og vanilje.

Velegnet til: Luftes en halv time og serveres v. 18 gr. til krydrede retter af lam.

Pris: Kr. 139. Tilbud uge 3 kr. 119.

Forhandler: Kvickly tlf. 4386 4386. www.coop.dk

2012 Domaine Le

Mourre, Cellier des Princes, AOC. Châteauneuf-du-Pape.

4 af 6 stjerner


Kommentar: Saftig og behageligt fyldig rødvin, blid tannin i dejlig, tæt smag af modne røde og mørke bær, lidt søde blommer, krydderier og lidt vaniljetoast.

Velegnet til: Luftes en halv time og serveres v. 18 gr. til grillede, gerne krydrede retter af oksekød eller lam.

Pris: Kr. 139

Forhandler: Lidl Danmark. www.lidl.dk

2012 Les Hauts

Granites, J. Boutin, non filter, AOP. Crozes Hermitage, Nord Rhône.

5 af 6 stjerner


Kommentar: Medium kraftig rødvin, flot, let krydret, frugtrig smag af skovbær, blåbær, modne brombær, urter, peber og lidt toast.

Velegnet til: Serveres v. 16 gr. af store glas til medium kraftige retter af f.eks. vildt.

Pris: Kr. 199,95. Tilbud uge 2+3 kr. 139,95.

Forhandler: Theis Vine tlf. 6266 1120. www.theis-vine.dk

2013 Domaine de la

Janasse, AOC. Châteauneuf-du-Pape.

5 af 6 stjerner


Kommentar: Flot og fyldig, ung rødvin, god tannin, tæt, lang, velstruktureret smag af røde bær, mørke bær, urter, krydderier, vanilje og toast.

Velegnet til: Luftes halvanden time og serveres v. 18 gr. til kraftige retter af grillet lam eller oksekød.

Pris: Kr. 299.

Forhandler: Jysk Vin tlf. 8640 4444. www.jyskvin.dk

--- OOO --- OOO --- OOO ---

ABSOLUT TOPKLASSE: '2009 Le Secret des Sabon'


Denne fremragende vin stammer fra vinanmelder Robert Parkers favorit Rhône-vinhus.

Der er tale om Jean-Jacques Sabon’s hemmelige drue-blanding fra Rhône-vinhuset Robert Sabon’s bedste vinmarker i Chateauneuf-du-Pape med vinstokke, der er mere end 100 år gamle.

På grund af alder giver de meget få druer, men med superflot og kompleks smag.

Da ejeren og vinmageren Jean-Jacques Sabon gik bort for få år siden, overtog hans to brødre vingården, og hans dygtige ’lærling’, svigersønnen Didier
Négron, overtog vinproduktionen inkl. opskriften på den hemmelige drueblanding i ’Le Secret des Sabon’.

Didier har - ifølge mange internationale bedømmelser - formået at opretholde det samme meget høje kvalitetsniveau, også i vinhuset Robert Sabon’s almindelige vine i væsentligt billigere prisklasser.

2009 Le Secret des Sabon

Domaine Roger Sabon, AOC. Châteauneuf-du-Pape.

5 af 6 stjerner


Kommentar: Stor og flot rødvin, stadig meget ung og med stort udviklingspotentiale, hvis vinen gemmes liggende mørkt og køligt. Uden tvivl en eftertragtet vin for samlere om nogle år. Denne vin vil også smage godt om 25 år. Og nu - for dem der ikke kan vente, bør vinen have luft et par timer på en karaffel – så den kan åbne sig og vise lidt af sin store duft og lækre, komplekse, saftige smag af sorte kirsebær, brombær, skovjordbær, lidt blommer, krydderurter, lakrids med strejf af mørk toast og lidt mørk chokolade.

Velegnet til: Luftes to timer og serveres af store glas ved 18 gr. til kraftige retter af vildt eller grillet oksekød.

Pris: kr. 1.000. Der er kun ganske få flasker i Danmark. Totalt er der (til hele verden) fremstillet ca. 2.000 fl.

Forhandler: Anvises af www.vinikassevis.dk tlf. 3613 0077.