Spanien har verdens største areal af vinmarker, fordelt på hele 63 forskellige vinområder.

Disse strækker sig fra Jerez-området i syd - hvorfra sherryen kommer -  til de berømte vinområder i nord – som f.eks. Navarra, Rioja og Ribera del Duero.

Men udover vinene fra disse verdenskendte områder har Spanien altså også en lang række andre spændende og mindre kendte vine, som er værd at stifte bekendtskab med.

Et godt eksempel er ugens sølvvin, Senorio de Lazán, fra det ikke særligt kendte vindistrikt, Somontano, der ligger i læ af Pyrenæerne øst for Rioja.

Guldvinen, Izadi Selection, er derimod et eksempel på, at det klassiske Rioja bestemt stadig er et godt og stabilt vinområde. Efterhånden som vinproducenterne her har strammet gevaldigt op i de seneste årtier, er mange af vinene blevet noget mindre fadprægede og mere frugtrige.

Tim Vollerslev tester i denne uge 7 spanske rødvine

2011 Barbadillo

Reserva, DO. Somontano.  13,5 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Lækker, fyldig og saftig rødvin, lang, tæt, behageligt krydret smag af solmodne solbær, kirsebær, urter, lidt peber, mørk toast og egetræsvanilje.
  • Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til pasta m. kødsauce eller kraftige gryderetter.
  • Pris: Kr. 50.
  • Forhandler: Rema 1000/Geia Food a/s. www.rema1000.dk

2015 Mencia, Ondas

del Alma, DO. Monterrei.  13 pct.

4 af 6 stjerner

  • Kommentar: Meget frugtrig, behageligt krydret og medium fyldig rødvin, frisk smag af røde kirsebær, lidt brombær, tranebær, urter og egetræsvanilje.
  • Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til tapas eller medium kraftige retter.
  • Pris: Kr. 89,95. Tilbud ved køb af 2 fl. uge 12+13 kr. 150.
  • Forhandler: Meny/Dagrofa tlf. 7233 1500. www.meny.dk

2012 Señorio de Lazán

Crianza, Bodega Pirineos, DO. Somontano. 13,5 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Behagelig rund, medium fyldig, saftig smag af modne solbær, lidt søde skovbær, urter, krydderier, peber, mokka, toast og vanilje. Godt tilbud.
  • Velegnet til: Serveres v. 18 gr. til krydrede pastaretter.
  • Pris: Kr. 119. Tilbud ved køb af 6 fl. uge 12+13 pr. fl. kr. 79.
  • Forhandler: Nybom Vine tlf. 2374 4595. www.nybomvine.dk

2011 Castillo del Rio

Selection tinta, Marques de Olivara, DO. Toro. 15 pct.

4 af 6 stjerner

  • Kommentar: Lækker, saftig medium kraftig rødvin, harmonisk tannin i let krydret smag af røde kirsebær, tranebær, kokosnød, urter, peber, mokka, mørk toast og vanilje.
  • Velegnet til: Serveres v. 18 gr. til medium kraftige retter.
  • Pris: Kr. 139,95. Tilbud uge 12+13 ved køb af 12 fl. pr. fl. kr. 89,95.
  • Forhandler: Skovgaard Vine tlf. 5850 0019. www.skovgaardvine.dk

2011 Izadi, Selection

Reserva, DOC. Rioja. 14,5 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Medium fyldig rødvin, flot, velstruktureret smag af modne mørke og røde bær, lidt tørret frugt, krydderier, urter, mørk chokolade, mørk toast og vanilje. Godt køb.
  • Velegnet til: Serveres v. 18 gr. som hyggevin til tapas eller til medium kraftige retter.
  • Pris: Kr. 120. Tilbud ved køb af 6 fl. uge 12+13 pr. fl. kr. 105.
  • Forhandler: Bichel Vine tlf. 8622 9400. www.bichel.dk

2013 Vaquos, Crianza

DO. Ribera del Duero. 14 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Medium fyldig rødvin, behageligt let krydret, lækker smag af modne kirsebær, sorte blommer, urter, krydderier, mokka, tørt cedertræ, toast og vanilje.
  • Velegnet til: Serveres v. 18 gr. til medium kraftige retter.
  • Pris: Kr. 179. Tilbud ved køb af 6 fl. uge 12+13 pr. fl. kr. 150.
  • Forhandler: Vinslottet A/S tlf. 4369 1162. www.vinslottet.dk

2011 Mas de Can Blau

Cellers Can Blau, DO. Montsant. 15,5 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Lækker saftig, medium kraftig rødvin, flot, dyb saftig smag af modne mørke og røde bær, granatæble, krydderier, peber, mokka og vaniljetoast.
  • Velegnet til: Serveres v. 18 gr. til medium kraftige, gerne krydrede retter.
  • Pris: Kr. 349. Tilbud ved køb af 6 fl. uge 12+13 pr. fl. kr. 249.
  • Forhandler: AndrupVin.dk tlf. 5080 9005. www.andrupvin.dk