Sydafrika har sol og sommer, når vi har vinter. Derfor er man i netop denne tid på mange vingårde i fuld gang med sensommerens druehøst.

Sydafrika er et spændende vinland, bl.a. på grund af kombinationen af megen sol og kølighed fra havet, som er med til at give vinene karakter.

Men det vigtigste er nok de senere års store kvalitetsforbedring, som har været nødvendigt på grund af hård konkurrence på verdensmarkedet.

Sydafrikas vinproducenter har med øget erfaring  mange steder udskiftet deres vinplanter og investeret i moderne udstyr for at kunne gøre sig gældende.
Og den indsats er lykkedes.

Som det fremgår af ugens anbefalinger, fremstiller Sydafrika både gode hvide og røde vine af internationale og af lokale druesorter – til enhver pengepung. Til de lokale druer hører pinotage, en krydsning mellem pinot noir og cinsault.

2015 Chenin Blanc

The Grinder, WO. Coastal Region.  13 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Flot, medium fyldig hvidvin med lækker, lang, saftig, frugtrig smag af ferskner, friske grønne æbler, lidt pæresødme, urter og et mineralsk præg.
  • Velegnet til: Serveres v. 7 gr. af store glas til medium kraftige retter af fisk eller kylling.
  • Pris: Kr. 99. Tilbud ved køb af 6 fl. uge 9+10 pr. fl. kr. 59.
  • Forhandler: A. Vinstow tlf. 9712 1416. www.a-vinstouw.dk

2015 High Gables Merlot

WO. Western Cape.

4 af 6 stjerner

  • Kommentar: Behageligt saftig, medium fyldig rødvin, god, lang, rund smag af modne mørke bær, blommer, krydderurter, egetræstoast og blid vanilje.
  • Velegnet til: Luftes en halv time og serveres v. 16 gr. til medium kraftige retter af svinekød eller lam.
  • Pris: Kr. 59.
  • Forhandler: Rema 1000/Amka. www.rema1000.dk

2015 Chardonnay Private Collection

Blanc, Spier, Stellenbosch. 14,5 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Behagelig tør, medium fyldig hvidvin, lækker, lang, lidt cremet smag af ferskner, honningmelon, lidt limejuice og urter. Flot tilbud.
  • Velegnet til: Serveres v. 7 gr. af store glas til skaldyr og sushi.
  • Pris: Kr. 129,95. Tilbud ved køb af 6 fl. uge 10 kr. 399.
  • Forhandler: SuperBrugsen/Kvickly tlf. 4386 4386. www.coop.dk

2014 Pinotage

ReserveClos Malverne, Basket Pressed, Stellenbosch. 14,5 pct.

4 af 6 stjerner

  • Kommentar: Let krydret, medium kraftig rødvin, god, rund, saftig smag af mørke og røde bær, søde blommer, krydderurter, røg, mørk toast og egetræsvanilje.
  • Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til pasta m. kødsauce.
  • Pris: Kr. 119,95. Tilbud ved køb af 2 fl. uge 9+10 kr. 149,95.
  • Forhandler: Amalie Vinimport tlf. 8691 1844. www.amalie-vinimport.dk

2013 Big Easy

Ernie Els,WO. Western Cape. 14,5 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Lækker, saftig, fyldig rødvin, lang, blød, rund smag af modne mørke bær, røde bær, krydderier, strejf af peber, lidt røget toast og vanilje. Supergod pris.
  • Velegnet til: Luftes en halv time og serveres v.  16 gr. til kraftige, gerne krydrede retter af oksekød eller lam.
  • Pris: Kr. 179,95. Tilbud uge 9+10 pr. fl. kr. 129,95.
  • Forhandler: Theis Vine tlf. 6266 1120. www.theis-vine.dk

2011 Optima Anthonij

Rupert, LormarinsFranschhoek, Western Cape. 14 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Flot, velstruktureret, fyldig rødvin, blid tannin i balance med god, tæt smag af mørke bær, krydderier og et strejf vanilje.
  • Velegnet til: Luftes en halv time og serveres v. 18 gr. til medium kraftige retter.
  • Pris: Kr. 199,95. Tilbud uge 9+10 kr. 169,95.
  • Forhandler: Strandgaarden tlf. 4922 6222. www.strandgaarden.dk

2014 Nebbiolo

Steenberg Vineyards, WO. Constantia. 13,5 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Behageligt let krydret, medium fyldig rødvin, flot smag af mørke bær, jordbær, krydderier, toast, strejf af cedertræ og vanilje.
  • Velegnet til: Luftes en time og serveres v. 18 gr. til medium kraftige retter.
  • Pris: Kr. 219,75. Tilbud uge 9+10 kr. 199,75.
  • Forhandler: Skjold Burne Vinhandel tlf. 4345 1422. www.skjold-burne.dk