Hvidvinene oplever i disse år en velfortjent popularitetsfremgang herhjemme. Og selv den mest fanatiske rødvinselsker oplever, at hvis man spenderer lidt ekstra på en flaske hvidvin, er der rigtig flotte vinoplevelser at hente blandt hvidvinene.

Modsat rødvine har de hvide vine generelt meget lidt tannin. Vinene findes i mange smagsvarianter, og der er derfor noget for enhver smag til stort set al slags mad og til enhver pengepung, som det også fremgår af ugens anbefalinger.

Ugens guldvin er en lækker ’Wild Sauvignon’, Greywacke fra Marlborough på New Zealands sydø, mens sølvet i denne uge går til en frisk økologisk grüner veltliner-vin fra Østrig.

Danmark begynder også at være godt med, når det gælder flotte hvidvine. Det er ugens dyreste vin til 250 kroner, ’Solaris’ fra Ørnberg Vin på Sjællands Odde, et rigtig godt eksempel på.

Tim Vollerslev tester i denne uge ni hvidvine

2016 BeauVignac

Les Costillieres de Pomerols, AOP. Picpoul de Pinet, Frankrig

4 af 6 stjerner

  • Kommentar: Behageligt tør, medium let og aromatisk hvidvin, lækker, saftig, frisk og frugtrig smag af fersken, grapefrugt og passionsfrugt.
  • Velegnet til: Serveres v. 8 gr. til faste oste eller medium kraftige retter.
  • Pris: Kr. 85. Tilbud ved køb af 6 fl. uge 27+28 pr. fl. kr. 65.
  • Forhandler: Holte Vinlager. www.holtevinlager.dk

2016 Chardonnay

Silver Label, Wolf Blass, Adelaide Hills & Eden Valley, Australien

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Frugtrig, behageligt tør, dejlig, medium fyldig, lang, lækker frugtsmag af net-melon, lime, grapefrugt og egetræsvanilje.
  • Velegnet til: Serveres v. 6 gr. til pastaretter eller skaldyr.
  • Pris: Kr. 139. Tilbud ved køb af 2 fl. uge 27+28 kr. 139.
  • Forhandler: Føtex/Treasury Wine Estates/Dansk Supermarked tlf. 8930 3030. www.føtex.dk

2016 Verdejo

Herederos del Marqués de Riscal, DO. Rueda, Spanien

4 af 6 stjerner

  • Kommentar: Let aromatisk, medium fyldig og behageligt tør hvidvin, lækker, lang, frisk smag af citrus, kvæder, urter og strejf af modne abrikoser.
  • Velegnet til: Serveres v. 6 gr. som aperitif eller til tapas eller faste oste.
  • Pris: Kr. 79,95.
  • Forhandler: udvalgte Meny/Hans Just tlf. 3526 7200. www.hansjust.dk

2015 Riesling

Trocken. Spindler, Deidesheimer Leinhöhle, Lindenhof, Pfalz, Germanie. 13 pct.

4 af 6 stjerner

  • Kommentar: Behageligt tør, dejlig, frisk med god, lang smag af modne ferskner, lidt friske grønne druer, urter og et mineralsk strejf.
  • Velegnet til: Serveres v. 6 gr. som aperitif eller til sushi eller fast ost.
  • Pris: Kr. 99. Tilbud ved køb af 6 fl. uge 27+28 pr. fl. kr. 89.
  • Forhandler: Jysk Vin tlf. 8640 4444. www.jyskvin.dk

2016 Grüner Veltliner

Vin Bio, Stagård, Urban GV, Niederösterreich, Stein, Østrig

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Medium fyldig, harmonisk, tør og dejlig frisk med flot, ren smag af limefrugt, kvæde, pære, peberfrugt og mineraler. Godt køb.
  • Velegnet til: Serveres v. 6 gr. til velkomst, muslinger, sushi, pasta og pizza.
  • Pris: Kr. 130. Tilbud ved køb af 2 fl. uge 27-32 kr. 200.
  • Forhandler: VinSpecialisten, H.J. Hansen Vinhandel tlf. 6312 8200. www.hjhansen-vin.dk

2015 Vosgros

Jean Pierre, Alexandre Ellevin, AOC. Chablis 1er Cru, Bourgogne, Frankrig

4 af 6 stjerner

  • Kommentar: Behageligt tør, medium fyldig, saftig og med lang, dejlig, frisk smag af honningmelon, nektarin, citrusfrugt, urter og mineraler.
  • Velegnet til: Serveres v. 8 gr. til moden brieost eller medium krydrede retter.
  • Pris: Kr. 169. Tilbud uge 27+28 kr. 110.
  • Forhandler: Scandinavian Wine tlf. 2133 6677. www.scandinavian-wine.dk

2015 Chateau de Sancerre

Marnier-Lapostolle, AOC. Sancerre, Loire, France. 13,5 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Elegant, tør, flot, medium let hvidvin, lækker, frisk smag af appelsin, rød grapefrugt, fersken, abrikos og krydderurter.
  • Velegnet til: Serveres v. 10 gr. til rejemad, østers eller medium lette retter.
  • Pris: Kr. 169,95. Tilbud ved køb af 3 fl. uge 27+28 kr. 425.
  • Forhandler: Meny/GobiVin tlf. 3613 0077. www.gobivin.dk

2013 Wild Sauvignon Greywacke

Marlborough, New Zealand. 14 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Lækker, behageligt tør, medium fyldig, let cremet, flot, frisk og saftig smag af citrusfrugt, nektarin, passionsfrugt, krydderurter og mineraler.
  • Velegnet til: Serveres v. 10 gr. af store glas som aperitif eller til f.eks. faste oste.
  • Pris: Kr. 239,95. Tilbud ved 12 fl. uge 27+28 pr. fl. kr. 169,95.
  • Forhandler: Philipson Wine tlf. 7022 6888. www.philipsonwine.com

2015 Solaris

Paulus Ørnberg Vin, Sjællands Odde, Danmark. 12 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Tør, flot, velbalanceret, medium fyldig med lang, harmonisk smag af nektarin, abrikos, frisk lime, æble, strejf af urter og fadvanilje.
  • Velegnet til: Serveres v. 10 gr. af store glas til aperitif eller hummersuppe.
  • Pris pr. 50 cl. fl.: Kr. 249,95. Tilbud ved køb af 6 fl. uge 27+28 pr. fl. kr. 199,95.
  • Forhandler: Supervin.dk tlf. 9892 1853. www.supervin.dk