Syrah-druen er kendt for sine kraftfulde, ofte tanninrige vine fra det lidt kølige Nordrhône og som blandingsdrue i Sydrhône, hvor den giver krydderi til områdets eftertragtede vine.

Men den samme drue er også kendt som shiraz i den mere solrige, oversøiske vinverden. Her resulterer druen ofte i krydrede og dejligt saftige vine, som både er velegnede til vinterens simremad og til sommerens krydrede gillretter, som vi glæder os til.

Mine anbefalinger i denne uge viser tydeligt, at man især i Australien og i Sydafrika – begge på den sydlige halvkugle - er i stand til at fremstille gode vine af shiraz-druen – og ofte til meget rimelige priser.

Især er der grund til at fremhæve ugens guldmedaljevin, Il Motore, Classic Shiraz, fra det sydøstlige Australien, som er et utrolig godt rødvinskøb i forhold til prisen på knap 50 kroner.

Tim Vollerslev tester i denne uge 7 Syrah-vine

2015 Il Motore Classic Shiraz

South Eastern Australia. 14,5 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Behageligt tør, medium kraftig og let krydret rødvin, lækker, saftig, tæt smag af modne solbær, brombær, urter, strejf af peber, mørk toast og vanilje. Supergodt køb.
  • Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til pizza, grillpølser og medium kraftige retter.
  • Pris: Kr. 49.
  • Forhandler: Kiwi/Bedre Vine. www.kiwi.dk

2014 The Capeman

Shiraz, Bush Wine, WO. Western Cape, South Africa. 14 pct.

4 af 6 stjerner

  • Kommentar: Medium fyldig rødvin, behageligt krydret og saftig med god frugtsmag af bær, blommer, krydderurter og peber.
  • Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til medium kraftige retter.
  • Pris: Kr. 69,95.
  • Forhandler: udvalgte Meny og Spar/Amka Vin tlf. 8641 9600. www.amka.dk

2013 Guardian Peak Shiraz

Jean Engelbrecht, WO. Western Cape, South Africa. 14,5 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Lækker, medium fyldig, harmonisk og saftig rødvin med dejlig smag af modne solbær, kirsebær, blommer, krydderier, hvid peber og toast. Godt tilbud.
  • Velegnet til: Serveres v. 18 gr. til medium kraftige retter.
  • Pris: Kr. 129,95. Tilbud uge 17+18 kr. 99,95.
  • Forhandler: Theis Vine tlf. 6266 1120. www.theis-vine.dk

2013 Chris Ringland CR

Shiraz, Barossa, South Australia. 15 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Medium kraftig rødvin, flot, let krydret og med lang, saftig smag af solbær, kirsebær, brombær, blommer, urter, krydderier, mokka, toast og lidt vanilje.
  • Velegnet til: Serveres v. 18 gr. til medium kraftige retter.
  • Pris: Kr. 199,95. Tilbud uge 17+18 ved køb af 12 fl. pr. fl. kr. 129,95.
  • Forhandler: Skovgaard Vine tlf. 5850 0019. www.skovgaardvine.dk

2013 Gemtree Vineyards uncut Shiraz

McLaren Vale, South Australia. 14,5 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Saftig, behageligt tør, medium kraftig rødvin, flot, lang, saftig smag af kirsebær, blommer, skovbær, urter, krydderier, chokolade, peber og egetræsvanilje.
  • Velegnet til: Luftes en halv time og serveres v. 18 gr. til medium kraftige retter.
  • Pris: Kr. 219. Tilbud ved køb af 6 fl. uge 17+18 pr. fl. kr. 169.
  • Forhandler: Nybom Vine tlf. 2374 4595. www.nybomvine.dk

2010 Alkoomi, Jarrah Shiraz

Frankland River, Western Australia. 14,5 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Karakterfuld, medium kraftig rødvin, flot smag af solbær, kirsebær, blåbær, blommer, peber, urter, chokolade og røget toast.
  • Velegnet til: Luftes en halv time og serveres v. 18 gr. til kraftige retter af grillstegt rødt oksekød.
  • Pris: Kr. 369. Tilbud ved køb af 6 fl. uge 17+18 pr. fl. kr. 239.
  • Forhandler: Barrique Vin tlf. 3324 4111. www.barrique.dk

2013 Bin 128, Shiraz Penfolds

Coonawarra, South Australia. 14,5 pct.

4 af 6 stjerner

  • Kommentar: Fyldig rødvin, behageligt tør, harmonisk tannin, flot, tæt og kompleks smag af kølige bær, skovbær, peber, lakrids, cedertræ, mokka, mørk toast og lidt vanilje.
  • Velegnet til: Luftes en time og serveres til kraftige retter.
  • Pris: Kr. 295.
  • Forhandler: VinSpecialisten, H.J. Hansen Vinhandel tlf 6312 8200. www.hjhansen-vin.dk