Supermarkedet er fyldt med hurtige løsninger til aftensmaden, men hvor sunde er de?

Skal vi have boller i karry, hakkebøf eller chicken masala? De komplette løsninger til aftensmåltidet er eksploderet over hele landet, men hvad skal man vælge? BT har sat ernæringsekspert Per Brændgaard til bords, for at teste færdigretter fra supermarkederne.

»Det her er fremtiden. Og man kan se, at udviklingen går den rigtige vej, fordi færdigretter bliver mere velsmagende og sunde,« siger Per Brændgaard, da vi har spist os gennem et udvalg af otte måltidsløsninger hevet op af frysediskene i de danske supermarkeder.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om, hvad du skal prøve at undgå, når du handler dine færdigretter i supermarkedet. Du får viden om, hvad du lige præcis skal gå efter for at få fingrene i de sunde og nemme måltider. Det er slet ikke så svært, som du tror, men der er mange faldgruber ...

Det får du:

  • Artikel om nem mad: Færdigretter handler om at købe tid
  • TEST af forskellige færdigretter
  • Det skal du gå efter: Sunde færdigretter

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Supermarkedet er fyldt med hurtige løsninger til aftensmaden, men hvor sunde er de?

Skal vi have boller i karry, hakkebøf eller chicken masala? De komplette løsninger til aftensmåltidet er eksploderet over hele landet, men hvad skal man vælge? BT har sat ernæringsekspert Per Brændgaard til bords, for at teste færdigretter fra supermarkederne.

»Det her er fremtiden. Og man kan se, at udviklingen går den rigtige vej, fordi færdigretter bliver mere velsmagende og sunde,« siger Per Brændgaard, da vi har spist os gennem et udvalg af otte måltidsløsninger hevet op af frysediskene i de danske supermarkeder.

For Per Brændgaard handler færdigretter og takeaway om at købe tid og spise sundt. Man sparer tid på tilberedning, opvask og oprydning. Og så kan man sagtens spise sundt uden at lave mad.

»Færdigretterne er mindst lige så sunde som det, folk selv laver. Sundhedstrenden slår ind på supermarkedernes udvalg af færdigretter, men det rykker rigtig meget, når producenter af høj gastronomisk mad som Cofoco og Meyers går ind på markedet og laver færdigretter. Det viser jo, at vi har brudt tabuet om færdigretter, og at det faktisk kan være god og sund mad,« siger Per Brændgaard.

Ernæringsekspert Per Brændgaard smager sig gennem en række færdigretter. foto: Ida Guldbæk Arentsen
Ernæringsekspert Per Brændgaard smager sig gennem en række færdigretter. foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Ifølge Per Brændgaard vil vi fremover se flere og flere kvalitetsfærdigretter i supermarkederne.

»Det er ikke længere pinligt at sige, at man ikke laver mad. Men det er pinligt at spise dårlig mad – man skal ikke bare købe en hotdog, det skal være den gode takeaway,« siger Per Brændgaard.

Den store satsning

For supermarkedskæden Coop er måltidsløsninger den helt store satsning, oplyser informationsdirektør i Coop Jens Juel Nielsen. Han mener, at danskernes madvaner har ændret sig de sidste 10 år, hvor take-away markedet er eksploderet. Det marked har supermarkederne tidligere haft svært ved at komme ind på. Men det er det, som danskerne vil have, og derfor lancerede Coop i begyndelsen af året ’C Måltidsmarkedet’ i 400 butikker på tværs af landet i samarbejde med Meyers, Cofoco, Hanegal og butikkernes egne slagtere.

»Det er en kolossal succes, hvor vi har svært ved at følge med efterspørgslen. Det er især noget, som de efterspørger i de mindre byer. Det er også her, det kommer til at vokse mest, fordi de ikke er vant til et bredt udvalg af takeaway-steder,« siger Jens Juel Nielsen.

Smagen skal være i top

Kommer vi til at se mere af den her type løsninger til aftensmaden?

»Ja, ser man i andre større byer som Amsterdam og London, så bugner supermarkederne med de her varer. Det er en mega-trend, som kun kommer til at vokse. Det handler om at lave nogle produkter, som smager bedre – det er nemlig et krav, at smagen skal være i top,« siger Jens Juel Nielsen.

Ser man på Miljø- og Fødevareministeriets Madindeks 2015 viser det, at en af de retter, som flest danskere spiser til aftensmad, udover rugbrød, er pizza – enten hjemmelavet, dybfrossen eller som takeaway.

Hos Dansk Supermarked oplever man også en kraftigt stigende efterspørgsel på måltidsløsninger, hvor det især er i storbyerne, at det hitter.

BT har her i samarbejde med ernæringsekspert Per Brændgaard testet et udvalg af de mange færdigretter.

Læs med og få også tip om, hvad du skal gå efter i det store udbud af færdigretter for at få et hurtigt, billigt og sundt aftenmåltid.

Sunde færdig-retter

Af: Hans Peter Madsen | hanm@bt.dk

Det kan være svært at se, hvad man skal gå efter af de mange forskellige indpakninger af halvt eller helt færdige måltider, som ligger i køledisken. Men ifølge ernæringsekspert Preben Vestergaard Hansen, som underviser på Ernærings- og sundhedsuddannelsen på Metropol i København, er der en række tommelfingerregler, man kan gå efter.

  • Varedeklaration
    Det gode valg kan du foretage på baggrund af en varedeklaration. Det næstbedste valg er at gå efter nogle mærker og råd som nøglehulsmærket og de 10 kostråd.
  • Mindre kød
    Det handler nemlig først og fremmest om at spise en varieret kost. Så man skal ikke altid tage den måltidsløsning, der har mest kød, men i stedet skifte mellem fiske- og vegetarretter.

  • Substans
    Maden skal også mætte, så man skal vælge noget med substans. Gå efter de retter, hvor der er flere grove grøntsager som rodfrugter og kål, end der er kød. Gå efter de retter, der har kartofler, ris, bønner og linser og gå udenom de fede sovse. Hertil kan man spise noget fuldkornsbrød.
  • Lækkert og nemt
    Måltidet må også gerne være farvestrålende og appetitligt, så spiser man nemlig op. Og så skal håndteringen af det også være i orden, det skal være let at tilberede, se godt ud og være gourmet. Og sidst, men ikke mindst, så anret det, som var det et festmåltid. Det er nemlig også vigtigt.

Ernæringsekspert Per Brændgaard tester en række færdigretter og bedømmer dem efter smag og ernæring.
Ernæringsekspert Per Brændgaard tester en række færdigretter og bedømmer dem efter smag og ernæring.
Vis mere