De holder ikke meget længere end turen fra supermarkedet til kødgryden. Og selvom de sørgelige rester får vand og sol, ender det ofte med en vissen kvast i vindueskarmen. Men med simple forbedringer kan du holde liv i dine krydderurter.

Haveekspert Signe Wenneberg giver dig her sine personlige tip til, hvordan du får spirende liv i dine urtepotter - og hvornår du skal kaste håndklædet i ringen.

Med B.T.Plus får du:

- Guide til at holde liv i: Karse, mynte og citronmelisse, basilikum, persille, dild, rosmarin og oregano, purløg, timian.
- Du kan læse guiden på skæremen, men du får den også som en plakat, som du selv kan hente og printe eller gemme på din computer.


De lever ikke meget længere end turen fra supermarkedet til kødgryden.Og selvom de sørgelige rester får vand og sol, ender det ofte med en vissen kvast i vindueskarmen.
Haveekspert Signe Wenneberg giver dig her de bedste tip til at holde liv i krydderurterne.
Haveekspert Signe Wenneberg giver dig her de bedste tip til at holde liv i krydderurterne. Foto: Martin Sylvest Andersen
Vis mere

Men med simple forbedringer kan du holde liv i dine krydderurter.

Haveekspert Signe Wenneberg giver dig her sine personlige tip til, hvordan du får spirrende liv i dine urtepotter - og hvornår du skal kaste håndklædet i ringen.

Karse

Karse er faktisk meget sjov. Du skal så den selv og prøve at lade den gro mere end de to centimeter, du køber i supermarkedet. Stor karse kan være ret god til forskellige æggeretter og som pynt i salater. De købte karsebakker ville jeg ikke prøve at gøre noget ved, jeg ville starte med frø, som enten kan dyrkes i vat, som vi kender det fra børnehaven eller i jord. Du bør også vande din karse dagligt.

Mynte og citronmelisse

Mynte og citronmelisse er en slags ukrudt, der vokser fuldstændig vildt. Dem kan du have stående hvor som helst. Har du dem på altanen overvintrer de, og de kan blive vilde og store, og skal nærmest begrænses. Men de skal også have meget plads i en lerpotte med hul i bunden, så de kan komme af med vandet. Det er meget vigtigt.

Persille

Persille er ikke særligt egnet til at have indendørs; du vil have bedre held i en altankasse. Det kan ikke betale sig at prøve med dem, du køber i supermarkedet, for de er ofte så pumpede med gødning for at vokse sig op til det, de er, at du slet ikke hamle op med det. I altankassen skal persille have jord og næring og lys. Men det er lige før, det ikke er umagen værd, når du bor i lejlighed. Persille er bedst i en have og billigt hos grønthandleren

Rosmarin

Rosmarin er en rigtig god plante at have i en lerkrukke i sin vindueskarm hele vinteren. Brug det til husbehov, tag det du skal bruge, og så gror der lige så stille nye kviste frem. Den kræver ikke så meget andet end plads – plant den gerne om, når du har købt dem i en plastikpotte – giv den dagligt vand, sol og lidt naturlig gødning. Det minder meget om oregano, hvis du også vil have den italienske hitkrydderurt.

Basilikum

Basilikum er lidt speciel. For den kan nærmest kun gro inde og er næsten umulig at få til at gro ude. Den skal have masser sol, lys og absolut læ. Jeg har dem selv i vindueskarmen. Læg nogle korkpropper under potten med basilikum og hav den stående i en større potte, du kan hælde vand i, så den kan strække sine lange, hvide rødder ned til vandet. De fleste krydderurter skal gerne vandes oppe fra, men basilikum skal vandes nedefra. Der skal gerne være lidt vand i bunden hele tiden.

Purløg

Purløg er ikke vanvittigt egnet til at have i vindueskarmen, men skønt og godt at have i altankassen . Du kan godt bruge en omgang færdig purløg fra supermarkedet. Du skal bare dele løgene og sætte dem med mellemrum i en lerpotte. Hvis du gerne vil have en lille urtehave i din vindueskarm, så køb gerne tre-fire totter og spred løgene – du skal ikke være nærig med det. Purløg er super nemt, og du klipper det bare ned, når du skal bruge det, og så gror det igen, hvis du vander det lidt hver dag.

Dild

Dild er ligesom persille også bedst udendørs. Glem at få dem til at gro indendørs. Det er simpelthen ikke umagen værd. Men en altankasse er derimod et godt bud. Du kan både købe en plante i supermarkedet eller så det selv. Det er meget nemt, når der er sæson i april-maj, hvis du vel at mærke gør det udenfor.

Timian

Timian er også meget velegnet og næsten uundværligt at have stående i en krukke i vindueskarmen. Den er ret hårdfør ligesom rosemarin, mynte og oregano og skal gerne plantes om fra plastikpotten til en lerkrukke. Vand den hver dag – mængden afhænger af, hvor meget sol den får. Men alle krydderurter vil gerne have meget sol, så hvis dit vindue er sydvendt, er det ekstra godt.