KØB PLUS!

Sådan finder du den rette brændevin

Hvad drikker 'vin-manden' til julefrokosterne?

Ja, som sommelier med mange års erfaring kan jeg kun sige, at jeg endnu ikke har mødt en vin, der passer så godt til den traditionelle julefrokost - inklusiv sildebordet - som akvavitterne gør. I de senere år er Danmark blevet verdensberømt for det nordiske køkken, og vores gode traditionelle smørrebrød nærmest stormer frem. Men vi må selvfølgelig ikke glemme vores mere end 500 år gamle nordiske brændevinstradition.

Brændevin, snaps eller akvavit - som mange vil vide betyder 'livets vand' - er alkohol, destilleret på kartofler eller korn og derefter tilsat krydderier.

Når man i Frankrig eller Italien har spist meget fed mad, tager man sig ofte en marc eller grappa. I Danmark har vi tradition for at hjælpe fordøjelsen på vej ved at tage en akvavit til de fede sild, røgede ål, de fede retter af svinekød eller indmad som finker, leverposteg og lignende. Til mange af disse retter er det stort set umuligt at finde vin, der passer. Og så er det jo godt, at vi gennem årene har fået skabt et kæmpe udvalg af forskellige akvavitter.

Lav brændevinen selv

Mange vælger at fremstille deres egen krydder-akvavit. Det er nemt. Brug en flaske klar Brøndum eller en flaske vodka som basis og lad så spiritussen trække smag fra en lille te-filterpose, fyldt med friske/tørrede krydderurter eller bær. Er målet en sødlig akvavit, kan man tilsætte lidt akaciehonning og lade akvavitten trække i nogle dage. Køber du i stedet julebrændevinen, men er i tvivl om, hvad du skal købe, så orientér dig blandt de mange eksempler herunder. Men lad dig ikke styre af traditioner. Det kan også være spændende at prøve noget nyt.

Foruden de kendte klassiske akvavitter findes nemlig mange fremragende produkter fra mindre kendte producenter. Og mange af brændevinene herfra kan være rigtig gode smagsoplevelser. En del findes på små flasker, så 'skaden' er til at overskue, hvis man gør et 'fejlkøb'. Resterne kan jo altid bruges til at forstærke juleglöggen med.

Siden fordelene ved fadlagring af akvavitter blev konstateret for 200 år siden, er lagringsteknikken blevet videreudviklet og forfinet mange gange. Man har bl.a. fundet ud af, at størrelsen på fadene har betydning for smagen. Små fade har vist sig at være uegnede til lagring, da træet afgiver for meget smag. Det er langt fra al brændevin, der kan kaldes akvavit. EU vedtog i 1989 en forordning, hvori man fastlagde retningslinjer for, hvornår en akvavit kan kaldes en akvavit.

Ifølge forordningen skal akvavitten være fremstillet, så duft og smag primært stammer fra destillater af kommenfrø og /eller frø af dild. Der må ikke tilsættes essens-olier, og alkoholprocenten skal være på minimum 37,5.

Danske fristelser

I Danmark produceres et rigt og spændende udvalg af akvavitter. Her både nogle både klassiske og nogle lidt mindre kendte:

Aalborg Taffel - kaldet Rød Aalborg: 45 pct., klassisk, klar akvavit med kraftig kommensmag.

Brøndum snaps: 40 pct., mild kommenkrydret, klar akvavit.

Brøndum snaps Klar: 40 pct., neutral snaps, der også er velegnet til fremstilling af kryddersnapse.

Aalborg Dild: 38 pct., let lakridskrydret med frisk smag af dild og citrus.

Aalborg Export: 38 pct., lys gylden, rund smag med behageligt madeirapræg.

Aalborg Jubilæum:42 pct., gylden, behageligt krydret med dild, koriander og stjerneanis.

Aalborg porse:40 pct., mørk, let bitter, kraftigt krydret, porse, rosmarin, sherry- og egetræstoast. En af mine personlige favoritter til ostebordet eller f.eks. til mørk chokolade.

Eller prøv en miniflaske med HR. Skov Valnød Brændevin: 40 pct., gylden og med fyldig nøddesmag. Lækker til en moden brie.

Aalborg Nordguld Akvavit: 40 pct.. Er blevet en af de senere års store succeser. Den er destilleret på rav og lagret på sherryfade, hvilket gør farven smuk gylden og smagen blød og rund med præg af krydderier, lidt harpiks og et lille citrus-strejf.

Aalborg Jule Akvavit: 47 pct., Er fremstillet siden 1982. Akvavitten blev udviklet som en hyldest til den fineste akvavit fra slutningen af 1800-tallet. Og så er den, på grund af den skulpturelle flaske og unikke design, efterhånden også blevet et samleobjekt. Smagen er fyldig med tydeligt præg af kommen. Hertil kommer diskrete noter af dild, fennikel, kanel og appelsin til at fuldende julestemningen.

Alkoholstyrken på de 47 pct. svarer akkurat til den brændevin, som blev fremstillet for over 100 år siden.

Andre nordiske lande kan også

Men de kan skam også lave brændevin i de andre nordiske lande. Et flot eksempel er den populære norske Linie Aquavit på 41,5 pct. Norsk aquavit lagres altid på egetræs- eller sherryfade, som frembringer raffinerede og fint afbalancerede aromaer og blødgør smagen, så de fremstår mindre ’sprittede’ end mange andre akvavitter og snapse.

Som noget nyt har Linie sidste år lanceret en årgangs-aquavit, Linie Christmas Edition på 41,5 pct., som skal smage forskelligt fra år til år. Linie Christmas Edition 2012 er baseret på en unik jule-krydderblanding med nuancer af citrus og kommen og adskiller sig fra den klassiske Lysholm Linie Aquavit ved en 14 måneder længere lagringstid, hvilket betyder, at juleakvavitten er lagret i hele toethalvt år.

Juleudgaven er, ligesom den klassiske Linie Aquavit, fadlagret på en sejltur to gange over ækvator. Skibsnavn og dato står på bagsiden af etiketten. Den usædvanlig lange lagring på sherryfade giver et fløjlsblødt resultat og et endnu tydeligere fadpræg, afrundet af sødmen og vaniljen fra fadene.

Et andet eksempel på en flot nordisk akvavit er den svenske O.P. Anderson på 40 pct.. Her er der tale om er en lysgylden, fyldig og afbalanceret krydret akvavit med tydelig smag af kommen, anis og fennikel. Krydderi-destilatet er lagret på egetræsfade i otte måneder.

Et tredje eksempel er den behageligt runde, letkrydrede, lysgyldne svenske Skåne Akvavit på 40 pct.

Endelig bør også nævnes Snälleröds Ångbränneri i Ljungbyhed, som fremstiller flere forskellige spændende brændevine på økologiske råvarer.

Gode råd om akvavit

God brændevine bør altid nydes af store glas – gerne små hvidvinsglas. Der skal dog kun skænkes meget lidt i glasset, da det er vigtigt, at der er god plads til akvavittens aroma. Serveringstemperatur kommer an på din personlige smag.

Mange drikker akvavit nærmest frossen. Derved dæmpes alle aroma og smagsindtryk, hvilket kan være en fordel, hvis man ikke kan lide kommen- eller dildsmagen, som alle akvavitter er præget af. Andre vil gerne have en smagsoplevelse med alle de fine aromatiske nuancer, der passer til maden og foretrækker akvavitten kølig ved ca. otte plusgrader.

Som med vine bør man begynde frokosten med de letteste og mildeste typer - de klare ikke-fadlagrede med lavest alkoholindhold - og slutte med de kraftigere og mørke akvavitter. Det er svært at smage en sart dild-akvavit på 38 pct., lige efter at man har drukket en krydret, kraftig kommen-domineret juleakvavit på 47 pct. eller efter en krydret Linie Jule Aquavit.

Krydrede og gyldne akvavitter - inklusiv dem med lidt rund sødme - er gode til f.eks. finker, blodpølse og ikke mindst til ostebord. Husk, at en åbnet flaske akvavit godt kan gemmes mørkt, køligt og stående oprejst med låget på helt frem til påske. Skål og rigtig glædelig jul.