Så er den her, årets 'nye vin'

I dag, 15. november, er det Beaujolais Nouveau-dag.

Ved midnat blev årets Beaujolais Nouveau-vin frigivet, og millioner af flasker begyndte deres rejse rundt om til de forskellige verdensdele. Når det hele er overstået, er henved 50 mio. flasker - næsten halvdelen af regionens samlede årlige produktion - distribueret og drukket.

Hysteri er vel det rette ord for det, der foregår, når Beaujolais Nouveau frigives. Biler, motorcykler, balloner, helikoptere, elefanter, løbere - you name it - tages i brug for at bringe den nye vin frem til bestemmelsesstederne under mest mulig medie-bevågenhed.

Det hele tog sin begyndelse som et lokalt fænomen i Beaujolais-området i det østlige Frankrig - på barer, cafeer og bistroer, hvor årets nye vin blev et tilløbsstykke.

Beaujolais-bønderne har altid lavet en 'årets vin' for at markere afslutningen på høsten, men indførelse af AOC- regler betød, at Beaujolais-vin først officielt kunne sælges efter 15. december i høståret. Disse regler blev senere lempet, så vinen kunne frigives allerede den tredje torsdag i november - i år altså 15. november - og Beaujolais Nouveau var født.

Et par lokale producenter kunne se potentialet i 'den nye vin', og at der var mulighed for at tjene gode penge uden for lokalområdet. I første omgang rettede de blikket mod Paris og verdensbyens cafeer, som i en årrække konkurrerede om at være først med vinen.

Den dille blev senere verdensomspændende, og i dag er hovedmarkederne for Beaujolais Nouveau USA og Japan. Ikke mindst det store Beaujolais-hus Georges Duboeuf satser stort på at holde hysteriet om 'den nye vin' i live. Selvfølgelig ikke mindst af kommercielle grunde. Og det er lykkedes til fulde. En stor del af vinhusets indtjening kommer fra salget af Beaujolais Nouveau.

Indtil for ti år siden red også Danmark med på hysteribølgen, når årets Beaujolais Nouveau blev frigivet. Importører og restauratører slog nærmest knude på sig selv for at være de første til at præsentere vinen herhjemme. F.eks. lod racerkøreren Thorkild Thyrring et år hånt om alle fartbegrænsninger fra Frankring op København for at være den første til at bringe vinen her til landet.

I dag er foregår tingene under mere civiliserede former, men det er stadig muligt at få et glas Beaujolais Nouveau på restaurant Bøf&Ost på Gråbrødretorv i det centrale København om eftermiddagen som vinen er frigivet ved midnat.

Beaujolais Nouveau er - som alle røde Beaujolais-vine - lavet på druen gamay. For at kunne kaldes nouveau skal druerne komme fra Beaujolais AOC-området. Gæringen af de hele bær foregår under kulsyretryk, såkaldt maceration carbonique. Den form for gæring fremhæver frugtsmagen i den færdige vin.

Beaujolais AOC Villages Nouveau er fremstillet af druer fra de bedre beliggende vinmarker, på skråningerne ved landsbyerne. De koster derfor også ofte lidt mere end den almindelige Beaujolais AOC.

Beaujolais Nouveau, som tappes på flaske seks til otte uger efter høsten, indeholder frisk frugtsyre, men kun meget lidt tannin (garvesyre). Vinen er bedst, når den drikkes let nedkølet - gerne ved ca. 13 grader. Og så er Beaujolais Nouveau bedst det første halvår efter høsten. Den egner sig ikke til at gemme.
Årgang 2012 var et meget vanskeligt vin år i Beaujolais. Hård frost i februar satte vinstokkens vækst tilbage. Senere fulgte et forår og en sommer med kulde og haglvejr, som der gik hårdt ud over stokkenes blomstring. Dermed reduceredes høstudbyttet til Beaujolais-områdets mindste produktion i rigtigt mange år.

Heldigvis var august varm og solrig nok til at redde kvaliteten, og derfor ser det umiddelbart ud til, at de få flasker, der kommer til salg, generelt er af en god kvalitet.

Tim Vollerslevs dom:

Jeg blev, trods min skepsis til årgangen, meget positivt overrasket, da jeg smagte vinen. Farven er mediumdyb mørkerød med violet skær. Duften er varm og behagelig - bær, urter og blomster. En flot, lækker og dejlig saftig vin med en harmonisk blid frugtsyre. Smagen bærer tydelig præg af modne, sorte kirsebær, lidt syltede brombær, krydderurter og et lille strejf banan, som er typisk for netop Beaujolais Nouveau. Vinen er rund og meget behagelig at drikke.

Tim Vollerslev prøvesmagte en Beaujolais AOC. Villages Nouveau 2012 fra vinhuset Georges Duboeuf. Vinen forhandles i Danmark af Løgismose og koster 85 kr.

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08