Velfremstillet portvin smager altid godt – men især i den kolde og mørke årstid er det skønt at hygge sig med et godt glas port, mens man filosoferer over livet, læser en spændende krimi eller hygger sig i familiens skød.
En krig skulle blive begyndelsen til portvinen, der fremstilles af druer fra stejle skråninger langs Duoro-floden i det nordlige Portugal. Her har man fremstillet vin helt tilbage i bronzealderen, men vindyrkning blev først sat i system, da de gamle romere indtog området.
I England havde aristokratiet i 1500- og begyndelsen af 1600-tallet fået smag for claret-vin fra Bordeaux i Frankrig, men da der så i 1689 udbrød krig mellem England og Frankrig, lukkede franskmændene for den eksport. Englænderne måtte derfor se sig om efter andre muligheder, og deres opmærksomhed faldt på Portugal, hvor vinen ganske vist var noget fyldigere end den forholdsvis lette claret, man hidtil havde drukket.
Og så var der lige endnu et lille problem: transporttiden fra Duoro-dalen til England. På den tid var brug af svovl til at konservere vinen med endnu ikke opfundet, så når den portugisiske vin nåede frem til modtagerne i England, var den tit blevet til eddike og dermed udrikkelig.
Gode råd var dyre, men når nøden er størst…! Man begyndte nemlig at tilsætte vinen druesprit (brandy), lige inden den var færdig med at gære. Restsukkeret konserverede dermed helt naturligt vinen, der samtidig nåede op på en alkoholprocent på ca. 20. Hedvinen var født, og de vinelskende englændere var glade. Så glade, at en mange så potentialet i importen og slog sig ned i Portugal for at producere portvin til det engelske marked.
Det er årsagen til, at mange portvinshuse den dag i dag stadig bærer engelske navne. Også en dansker, Karsten Søndergaard fra importfirmaet AMKA i Randers, har siden 2000 ejet og med succes drevet det anerkendte portvinshus Quinta de Pego i Duoro-dalen.
To stilarter
I Duoro-dalen betragtes touriga nacional, touriga franca, tinto cão, tinta roriz og tinta barroca som de fem ædle druesorter til portvin. Portvinshusene har hver sin personlige stil og kan desuden opdeles i 'engelske' og 'portugisiske'. Generelt er den engelske portvinsstil lidt mere sødlig end den portugiske.
I store træk findes der to slags portvin: ruby, der ofte er rød/mørk, og tawny, som er lys/ brun, fordi tawny har ligget længst tid på fad. Foruden billig tawny uden alder findes der specielle udgaver af tawny - 10, 20, 30 og over 40 års - et miks af forskellige årgange, med årsangivelse. Og fra gode årgange findes desuden colheita, som er en årgangs-tawny fra et bestemt år. Alle tawny-typerne er er klar til at drikke, så snart de er tappet og udvikler sig ikke meget, efter at de er kommet på flaske.
Gamle tawnyer/colheita-portvine er meget forskellige fra ruby/vintage-portvinene, da tawny har ligget på fad og udviklet sig i modsætning til ruby- og vintage-portvinene, som kun har kort tid på fad og hovedsageligt udvikler sig i flasken. Men kvaliteten kan være lige så god.
Hvad angår ruby er specielt tre slags værd at kigge efter. Late Bottled Vintage (LBV) er, som navnet antyder, en sent aftappet vintage. Den laves næsten hvert år og er klar til at drikke umiddelbart efter frigivelsen, lidt afhængig af producenten. LBV findes igen i to varianter: en filtreret og en ufiltreret. Den filtrerede ligger ca. seks år på fad og er drikkeklar, når den sendes på markedet. Den ufiltrerede, der fadlagres ca. fire år, er ligeledes drikkeklar, men vil udvikle sig yderligere på flaske.
Endelig er der årgangsportvinen, vintage port, som kun udgør omkring én pct. af hele portvinsproduktionen og derfor nyder særlig opmærksomhed blandt portvinselskere. Vintage port er en blanding af druer fra de bedste marker. Vinene, som kun laves i de bedste år, lagres på fad i halvandet til toethalvt år. Derefter tappes de på flaske og kan, for de bedstes vedkommende, udvikler sig over en lang årrække.
Gode ledsagere til portvin
Hvad serverer man så til portvin? Da vinen oftest er sød, er det oplagt at nyde den til dessert, kage og chokolade. Men prøv også noget nyt - f.eks. en kølig sød hvidportvin til stærkt krydrede retter som thai-kylling med ingefær, karry og lignende. Eller en kølig ung vintage port til en peberbøf. Det er guddommeligt!! Portvinens unge tanniner (garvesyre), bliver blid og hjælper med fordøjelsen af oksekødet. Desuden harmonerer portvinens sødme perfekt med stærk peber.
Det er faktisk de færreste oste, der harmonerer med rødvin. Hvidvin passer generelt bedre. Men til kraftige oste - f.eks. blåskimmeloste og salte oste - er portvin med dens sødme et perfekt match. Anvender man flere portvinstyper, kan portvin faktisk følge en hel middag - fra en tør hvid port som velkomst/forret via en kraftig, ung vintageport til kødet til en forførende ældre colhetia til kraftige oste eller en lækker nøddekage. Portvin er også perfekt til f.eks. juleknas, konfekt, nødder og chokolade.
Nogle gode råd
Portvine med korkprop opbevares (som alm. vine) bedst køligt, mørkt og med flasken liggende, så proppen ikke tørrer ind. Almindelig. tawny, ruby, colheita og LBV har generelt ikke bundfald, mens ufiltrerede portvine (det står på flasken) og vintage port ofte har det. Bundfaldet er dog helt uskadeligt, men ligesom kaffegrums er det ikke noget, vi gerne drikker. Derfor bør disse portvine åbnes og skænkes forsigtigt på en karaffel for at undgå bundfald i glasset.
Du kan også skænke vinen gennem et rent kaffe- eller tefilter, der fanger bundfaldet. Ung, sød portvin bør serveres kølig ved ca. 10 grader, mens kvalitets-port - ældre portvine med fine smagsnuancer - er bedst ved ca. 15 grader. Husk at servere portvin i hedvins- eller hvidvinsglas. I hvert fald glas, der er så store, at der er mulighed for at slynge vinen rundt, så aromaerne fra den ædle vin kan frigives og fornemmes.
Danske vinhandlere har utroligt mange flotte portvine på hylderne, og ofte er det fantastiske smagsoplevelser til meget favorable priser. Faktisk kan man gøre nogle af de bedste køb i forhold til kvalitet, når man køber god portvin.
Så god fornøjelse og glædelig jul.
