Opskrift til søndagsmiddagen i denne uge får du fra Lars Kiilerich, der til daglig er programmør i Jysk og hyggeblogger på grydeskeen.dk. Han inviterer inden for i sit køkken og laver pasta med kødboller.

Som abonnent får du hver uge adgang til ugens 'Min søndagsmiddag', over 1.800 guider om sundhed, motion, privatøkonomi, rejser mv. og en lang række reportager og artikler fra avisen BT. Hver uge deler helt almindelige danskere deres yndlingsopskrifter med BT.

I denne uge får du opskrift fra Lars Kiilerich, der til daglig er programmør i Jysk og hyggeblogger på grydeskeen.dk. Han inviterer inden for i sit køkken og laver pasta med kødboller til søndagsmiddagen.

Har du en særlig opskrift, som du vil dele? Og har du lyst til at invitere BTs læsere med ind i dit køkken og vise, hvordan du gør? Tøv ikke. Send din opskrift og et par ord om dig selv til opskrift@bt.dk.

Opret dig som abonnement på BT PLUS og få hele opskriften samt de andre i serien. 1. måneds abonnement er helt gratis.



I denne uge får du opskrift fra Lars Kiilerich, der til daglig er programmør i Jysk og hyggeblogger på grydeskeen.dk, som inviterer inden for i sit køkken og laver pasta med kødboller til søndagsmiddagen.

Har du en særlig opskrift, som du vil dele? Og har du lyst til at invitere BTs læsere med ind i dit køkken og vise, hvordan du gør? Tøv ikke. Send din opskrift og et par ord om dig selv til opskrift@bt.dk.

Hvem er du?
Jeg hedder Lars Kiilerich. Jeg er 40 år, gift og har to børn på syv og ni. Til daglig er jeg programmør i Jysk, og så hyggeblogger jeg om mad på grydeskeen.dk.

Hvor tit laver du mad?
Jeg laver varm mad hver dag! Det er ikke altid avanceret, men vi spiser nok bedre end de fleste. Færdigretter er ikke noget, vi bruger. Og jeg kan godt lide at lave alt fra bunden.

Hvem har lært dig at lave mad?
Det har min mor. Min bror og jeg begyndte at bage, da vi var seks og otte-ni år. Vi havde ’Mickeys Kogebog’ (Mickey Mouse, red.) - en bog med børneopskrifter, som vi lavede mad og bagte ud fra. Det var dér, interessen opstod. Vi fik også en ugentlig maddag, da vi var omkring 10 år. Og så udviklede det sig derfra.

Hvad skulle dit sidste måltid være?
En T-bonesteak ville være godt. Med hasselback-kartofler og en grøn salat med sennepsvinaigrette. Jeg kan godt lide simpel mad med gode råvarer.

Hvorfor har du valgt at lave pasta med tomatsauce?
Det er hyggeligt at lave med ungerne. Det er sådan noget, vi typisk laver i weekenden, for det tager lang tid at lave pasta, og saucen skal simre i nogle timer. Men så ændrer den også smag til en dyb tomatsmag i stedet for det skrammel, man kan købe. Det er en simpel ret, men det virker bare rigtig godt. Og så er det en mulighed for, at danskerne kan få brugt de pastamaskiner, de har i skabene, men aldrig bruger.

Lars Kiilerich.
Lars Kiilerich.
Vis mere

OPSKRIFT: PASTA MED KØDBOLLER

  • Lav pastaen først. Har du en foodprocessor, er det nemmest. Put æg og mel i foodprocessoreren og kør den, til det hele samler sig i en stor klump, som kører med rundt.
  • Tag dejen ud og ælt den i hånden i et par minutter. Er den klistret, så hæld lidt mere mel på. Efter lidt tid føles dejen silkeblød og trækker sig sammen, når man hiver lidt i den. Pak den i madfilm og læg den i køleskabet 1-2 timer.

Foto: Bo Amstrup
Vis mere

  • Lav farsen til kødbollerne. Hæld det hele sammen i en stor skål og rør grundigt rundt i 4-5 minutter, til det samles til en fars. Stil på køl, til det skal steges, ca. 15-20 min. før maden serveres.
  • Hak løg og hvidløg fint og svits det i olivenolien ved mellemhøj varme.
  • Når løget er gennemsigtigt, hældes resten af ingredienserne i, og der skrues ned, så det kun lige simrer. Der skal måske skrues ned igen efter en halv time. Det skal nu bare stå og simre, til det skal bruges.

Lars Kiilerich fra www.grydeskeen.dk Til BT
Lars Kiilerich fra www.grydeskeen.dk Til BT Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Før saucen skal serveres, kan man evt. stikke en stavblender i den og give den et spin, så saucen bliver ensartet.

Når pastaen har ligget en times tid, tager man den ud af køleskabet og kører den igennem pastamaskinen.

Tag en tredjedel af dejen ad gangen. Først på tykkeste indstilling et par gange, imens man folder dejen hver gang, så den bliver nogenlunde bred nok til af fylde maskinens bredde.

Derefter (uden af folde) stiller man maskinen en tak tyndere og kører pastaen igennem igen og bliver ved, til den er tynd nok.

Skær pastaen i strimler. Brug f.eks. pizzahjul og skær fettuccine/pappardelle i ca. 1-2 cm bredde. Hæng pastaen på et pastastativ eller over en køkkenlåge eller et kosteskaft, til den skal bruges. Gør det samme med de to andre tredjedele.

Tag en stor pande og form kødbollerne med en teske og steg i olivenolie, til de er godt brune.

Lars Kiilerich fra www.grydeskeen.dk Til BT
Lars Kiilerich fra www.grydeskeen.dk Til BT Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Tag en stor gryde med vand og salt. Kom pastaen i vandet, når det koger og kog 2-7 minutter. Smag på pastaen, når den er blevet lidt bredere. Smager den af mel, så giv den et minut mere.

Hæld vandet fra pastaen. Hæld kødbollerne på og saucen ovenpå. Et drys frisk basilikum gør underværker.

Serveres med det samme med en klump parmesan, som rives over, alternativt pecorino.

Foto: Bo Amstrup
Vis mere