Har du en særlig opskrift, som du vil dele? Og har du lyst til at invitere BTs læsere med ind i dit køkken og vise, hvordan du gør? Tøv ikke. Send din opskrift og et par ord om dig selv til opskrift@bt.dk.

I denne uge får du en opskrift fra Dan Jørgensen, minister for Fødevarer, landbrug og fiskeri.

Opret dig som abonnement på BT PLUS og få hele opskriften samt de andre i serien. Husk at 1. måneds abonnement er helt gratis.

Som abonnent får du hver uge adgang til ugens 'Min bedste opskrift', over 1.800 guider om sundhed, motion, privatøkonomi, rejser mv. og en lang række reportager og artikler fra avisen BT. Hver uge deler helt almindelige danskere deres yndlingsopskrifter med BT.


I denne uge får du en opskrift fra Dan Jørgensen, minister for Fødevarer, landbrug og fiskeri. Opskriften denne uge er 'Højtbelagt smørrebrød'.

Har du en særlig opskrift, som du vil dele? Og har du lyst til at invitere BTs læsere med ind i dit køkken og vise, hvordan du gør? Tøv ikke. Send din opskrift og et par ord om dig selv til opskrift@bt.dk.

Hvem er du?
Dan Jørgensen, minister for Fødevarer, landbrug og fiskeri. Men jeg kalder jo bare mig selv for Madens Minister. Jeg har en travlt og lang hverdag, men jeg kan godt lide at lave mad. Specielt kan jeg godt lide at tænke over, hvad det er for ting, jeg putter i munden. Jeg er ikke vegetar, jeg elsker en stor bøf og bacon, men jeg synes, det smager bedre, når grisen har haft det godt.

Hvor tit laver du mad?
Hvis jeg overhovedet har tid, gør jeg det. Jeg prøver at undgå at købe junkfood, for det behøver faktisk ikke at være så svært at lave sund mad. Jeg laver tit scrambled eggs med lidt bacon og grønsager. Det er super hurtigt og smager godt.

Hvem har lært dig at lave mad?
Det er nok min mor, men jeg vil så sige, at jeg ikke er særlig god til at lave mad. Jeg kan meget godt lide det, men jeg er ikke den store gourmetkok. Jeg laver mest simple ting.

Hvad skulle dit sidste måltid være?
Tarteletter. Der er en tarteletfestival på Fyn med sloganet: ’Nogen tager det tungt - andre tarteletter’, så jeg kan ikke høre ordet tartelet uden at trække på smilebåndet.


Hvorfor har du valgt at lave smørrebrød?
Det er en god dansk specialitet, som man ikke har andre steder i verden. Og så var min mor jo smørrebrødsjomfru. Når man lever stresset, som jeg gør, er det ekstra vigtigt, at man spiser sundt. Jeg ender tit med at spise rugbrødsmadder, og det kan man gøre lækkert og nærværende på ganske kort tid.

OPSKRIFT: Smørrebrød

 

Hamburgerryg med italiensk salat:

  • Skyl salaten og læg det på det smurte brød. Læg de 4 skiver hamburgerryg pænt på brødet.
  • Vend ærter, gulerødder og asparges sammen med skyr, salt og sukker.
  • Anret italiensk salat oven på hamburgerryggen.
  • Pynt med purløg.

Roastbeef med grov pickles:

Dagen før laves den grove pickles

  • Kog eddike, sukker og sennepspulver op, tilsæt de snittede grøntsager, og lad det simre i et par minutter.
  • Tag det af varmen, og køl det ned i en lufttæt bøtte.
  • Skyl salaten og læg det på det smurte brød. Læg de 4 skiver roastbeef pænt på brødet.
  • Anret den grove pickles på roastbeefen med lidt høvlet peberrod i den ene side.
  • Pynt med karse.

Smørstegt rødspætte med remoulade og asparges:

  • Rødspættefileten krydres med salt og peber, vendes i mel, lidt pisket æg og så rasp.
  • Steg den på en pande med smør.
  • Skyl salaten, og læg det på det smurte brød, læg den stegte rødspætte på.
  • Tag med en spsk. og anret en portion remoulade, anret derefter asparges, agurk og tomat på maden.
  • Pres en halv citronskive over maden, pynt evt. med dild.