Snyder du også dig selv?

Mange køber den forkerte vin

Vin

(Foto: Colourbox) Se stort billede

Mange danskere snyder sig selv for store smagsoplevelser, fordi de sætter en tilfældig flaske vin til aftenens menu.

Når danskerne køber vin, ser de mest efter land, druesort og gode tilbud. Kun hvert sjette tager højde for, hvilken mad vinene skal drikkes til. Det viser en undersøgelse som Interresearch har lavet for Søndagsavisen.

- De fleste vælger en vin, de kan lide, og spiser den mad, de kan lide, og hvis de er heldige, går det nogle gange op i højere enhed, siger vinekspert Malene Smidt Hertz og fortsætter:

- Mange kunne få meget mere ud af det, hvis der var større sammenhæng mellem mad og vin.
 
Malene Smidt Hertz mener, at en voksende gruppe danskere gerne vil have større vinoplevelser. Men at det er svært for dem at få vejledning i supermarkedet.

- Det er en udfordring for den almindelige forbruger. Udvalget i supermarkedet er kæmpestort og uoverskueligt. Og så står du der uden nogen som helst form for hjælp, siger Malene Smidt Hertz.

Det er ejer af Michelin-restauranten AOC, Christian Aarø Mortensen, enig i.

Mange køber tre flasker for 100 kroner. Og det kan sikkert være udmærket vin til biksemad, siger han og giver følgende råd:

- Prøv dig frem. Smag er meget personligt, så tag to forskellige flasker med hjem og smag til menuen. Det er tydeligt at smage, om vin og mad passer sammen. Hvis vinen overdøver maden, er den for kraftig. Du skal kunne smage vin og mad lige tydeligt.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: