Cider er blevet en populær drik i Danmark, og supermarkederne får stadig flere og flere forskellige varianter. Men faktisk kan man forholdsvis nemt lave sin egen cider derhjemme. Cider er æblemost, der har fået lov til at stå og gære, så man får en perlende, alkoholisk drik. Og danske æbler, der er meget smagfulde æbler, er gode at bruge til most og cider.

Så har du æbletræer i haven, (eller kender du nogen, som har det) så kast dig ud i ciderproduktionens ædle kunst. Du kan selvfølgelig også købe æblerne. Det er slet ikke så svært at få et godt resultat. Er du mest til at købe din cider i supermarkedet, så har vi testet 14 af de mest populære varianter. Se hvem der blev den overraskende vinder.

Med B.T. Plus får du:

- En grundig trin for trin guide til cider-produktion.

- Gode råd til hvilke æbler der er egnede til cider, og hvilke der ikke gør.

- En stor smagstest af 14 cidere som man kan købe i supermarkederne. Testen er lavet af B.T.’s fødevareekspert Michael René, der lektor på Professionshøjskolen Metropol.



Taber havens æbletræ blot æblerne på græsset, uden at nogen spiser dem? Eller kunne du bare godt tænke dig at imponere venner eller kæreste ved at servere din egen hjemmeproducerede cider? Så er det nu, du skal i gang. Med kun otte kilo æbler kan du på 2-3 uger lave fem liter af din helt egen cider. Og det er slet ikke så svært, som man skulle tro.

Man kan sagtens bare bruge æblerne fra haven, fortæller Per Kølster fra Fuglebjerggaard, der er en af landets førende eksperter i cider-produktion, og som underviser i den ædle kunst.

Alle gode spiseæbler er gode til at lave most af. Uden undtagelse fordi de er søde og sprøde og dejlig aromatiske, og de laver en fremragende most. Det behøver man ikke være bekymret over. Man skal ikke være den hellige ejer af et bestemt træ, siger Per Kølster.

Han understreger dog, at smagen vinder ved, at man blander nogle bitre æbler i cideren.

- Hvis man vil forbedre sin most af spiseæblerne, så skal man være lidt kreativ og blande noget i, som giver en lidt bitter smag. Her kan man enten bruge paradis-æbler, som står i mange haver rundt omkring. Der er meget bitre. Man kan også gå ud og finde vilde æbler og bruge dem. Det kan aldrig gå galt, det kan kun blive bedre.

Og man skal endelige eksperimentere og blande forskellige æblesorter.

- Man kan sagtens blande forskellige æbler. Æbler i Danmark har typisk et højt syreindhold som maskeres af sødmen, og som gør, at de smager friskt og dejligt, men når du gærer æblerne, så forsvinder sødmen, og så bliver syrligheden ret dominerende. Så man skal regne med at få noget, der er tørt, altså som der ikke er meget restsukker i. Det er ikke supersød ciden man selv producerer, siger Per Kølster.

Fødevareekspert Michael René, der er lektor ved Professionshøjskolen Metropol i København anbefaler, at man bruger to tredjedele søde æbler og en tredjedel syrlige æbler.

- Det er rigtig godt at bruge forskellige æblesorter. Også flere forskellige typer af søde æbler.