Man kan finde rigtig gode vinkøb fra de mindre ’fornemme’ vinområder i det sydlige Italien.

De fleste kender de flotte, berømte og ofte kostbare norditalienske vine Barolo og Barbaresco, men denne uges anbefalinger viser, at der bestemt også er grund til at holde øje med vinene fra støvlelandets ’udkantsområder’.

Et af disse områder er Sicilien, hvor den danske vinproducent Peter Vinding-Diers står bag ugens dyreste vin, Il Carrubo, Rosso, Vinding Montecarrubo.

Men hele vejen op igennem det italienske fastland findes mange gode køb. Især takket være de seneste års forbedring af vinene i de områder, som tidligere var mest kendte for sine tunge, uharmoniske vine, men hvorfra man i dag i stedet kan opleve mange spændende, velstrukturerede vine.

Og er man glad for solrige og krydrede vine, så prøv primitivo-vinene fra Italiens ’hæl’.

Tim Vollerslev tester i denne uge 8 vine fra det sydlige Italien

2015 Tres, Special Colection

Antico Ceppo, IGP. Rosso, Lazio. 13 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Flot, medium kraftig rødvin, lang, saftig, rund frugtsmag af mørke bær, urter og lidt toast.
  • Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til medium kraftige retter som BBQ-kylling eller svinekød.
  • Pris: Kr. 99,95. Tilbud uge 33-34 kr. 45.
  • Forhandler: udvalgte Meny/Dagrofa tlf. 7233 1500. www.meny.dk

2016 Nero D’Avola

Heavy Duty, Vino Rosso, IGT. Terre Siciliane. 13,5 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Kraftig og dejligt saftig rødvin, lækker, lang, fyldig, rund smag af druer, mørke bær, sveskeblommesødme, mørk toast og lidt vanilje. Rigtig god pris.
  • Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til kraftig og krydret mad som grydderetter.
  • Pris: Kr. 69.
  • Forhandler: Min købmand/Better Wine Solutions tlf. 3613 0060. www.minkøbmand.dk

2015 La Passione Segreta

Gold Label, Donna Elena, DOC. Primitivo di Manduria. 14 pct.

4 af 6 stjerner

  • Kommentar: Behageligt krydret, saftig og medium kraftig rødvin, lækker, tæt frugtsmag af mørke bær, tranebær, rosiner, sød lakrids og røget toast.
  • Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til krydrede grillretter.
  • Pris: Kr. 100. Tilbud ved køb af 6 fl. uge 33+34 pr. fl. kr. 75.
  • Forhandler: Bichel Vine tlf. 8622 9400. www.bichel.dk

2015 Nero D’Avola Gàbal

Fazio, DOC. Sicilia. 13,5 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Lækker, saftig, medium kraftig rødvin, flot, rund og let krydret smag af friske, røde og mørke bær, blommer, krydderurter,  mørk chokolade og ristet fad.
  • Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til krydret grillkød.
  • Pris: Kr. 159,95. Tilbud uge 33+34 ved køb af 12 fl. pr. fl. kr. 89,95.
  • Forhandler: Skovgaard Vine tlf. 5850 0019. www.skovgaardvine.dk

2015 Primitivo Donna Marzia

IGP. Puglia. 13 pct.

5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Harmonisk krydret og medium kraftig rødvin, lækker, lang, frugtrig og saftig smag af kirsebær, mørke bær, lidt urter, peber og vanilje. Et godt køb.
  • Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til  grillede revelsben.
  • Pris: Kr. 119. Tilbud uge 33+34 ved køb af 12 fl. pr. fl. kr. 89,50.
  • Forhandler: Laudrup tlf. 4484 8086. www.laudrup.dk

2013 Carlo Sani Riserva

DOC. Cannonau di Sardegna. 14 pct.

4 af 6 stjerner

  • Kommentar: Behageligt krydret, medium fyldig rødvin, god, rund og saftig smag af jordbær, modne blommer, urter og lidt røget toast.
  • Velegnet til: Serveres v. 18 gr. til medium kraftige retter som stegt and.
  • Pris: Kr. 100.
  • Forhandler: anvises af Premier Cru A/S tlf. 8816 8200. www.premier-cru.dk

2016 Solone, IGT.

Primitivo Salento. 17 pct.

4 af 6 stjerner

  • Kommentar: Dejligt fyldig rødvin, lækker, lang, rund, saftig frugtsmag af mørke kirsebær, blommer, lidt svedskesødme, figner, krydderurter, mokka og røget toast.
  • Velegnet til: Serveres v. 18 gr. til kraftige og gerne krydrede retter af grillet oksekød.
  • Pris: Kr. 299,95. Tilbud ved uge 33+34 pr. fl. kr. 175.’
  • Forhandler: Vin med mere tlf. 2299 1455. www.vinmedmere.dk

2015 Il Carrubo Syrah

Peter Vinding Montecarrubo, IGT. Terre Siciliane. 13 pct

.5 af 6 stjerner

  • Kommentar: Lækker, kraftig rødvin, behageligt krydret, flot, lang smag af mørke kirsebær, brombær, skovbær, strejf af krydderurter, peber, mokka og mørk vaniljetoast.
  • Velegnet til: Serveres v. 18 gr. til kraftige retter af dyrevildt eller rødt oksekød.
  • Pris: Kr. 325.
  • Forhandler: VinSpecialisten, H.J. Hansen Vinhandel tlf. 6312 8200. www.hjhansen-vin.dk