De nyrige slår til

Kineserne kommer

kineserne

Interessen for vin er steget kolossalt i Kina de seneste år. Folk strømmer til smagninger i stort målestok, og nu har nyrige kinesere også fået øjnene op for de kendte slotte i Frankrigs mest berømte område, Bordeaux. Og de bruger gerne deres nyvundne rigdom på formålet. (Foto: AFP) Se stort billede

To franske vinslotte i Bordeaux er inden for det seneste år blevet opkøbt af kinesiske investorer, og ifølge brancheeksperter er et tredje kinsesisk selskab på udkig efter et salgsmodent château i det berømte vindistrikt.

Senest har det Hong Kong-baserede selskab A & A International Group, hvis ejere bor i Beijing, købt Château Richelieu, et af de mest traditionsrige franske vinslotte, der årligt producerer 70.000 kritikerroste flasker.

Investorerne har ganske klare idéer for slottets fremtid: Det skal markedsføres over for les nouveaux riches derhjemme som ægte fransk tradition. Årstallet 1632, hvor den franske kardinal købte slottet til sin favoritelskerinde, vil således komme til at få en fremtrædende plads på etikken fremover.
 
Da Gruppen Longhai International sidste år overtog Château Latour-Laguens, besluttede man sig omgående for at eksportere næsten hele produktionen til Kina.

Samtidig har Longhai iværksat et større fornyelsesprojekt, der skal gøre den middelgode vin mere fashionabel, mens slottet selv skal renoveres og markedsføres som det ypperste sted for den kinesiske overklasse at holde bryllupsfest.
bwi.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: