Der er mange, der ikke ved, at kalv faktisk er et sundt og magert alternativ til oksekød, når der skal gang i det slankende januar-køkken. Se med her og bliv inspireret til tre lette og lækre kalveretter fra tre dele af verden, som du hurtigt kan bikse sammen i en travl hverdag.

Det kan godt være svært at finde på kreative nye måder at anrette kalvekød på, når man har alverdens daglige sysler at se til, inden aftensmåltidet skal forberedes. Men på foodtv.dk kan du finde inspiration til andet end klassisk kalv og flæsk.

Hvis du elsker dansk mad og har lyst til at blive i det nordiske hjørne, har bornholmske Mikkel Marschall lavet en skøn udgave af kogt kalvebryst med bagt selleri. Det lyder måske kedeligt, men vi lover dig, at det er alt andet end det! Det kogte kalvebryst gør kødet saftigt og mørt, og bagt selleri får en nærmest nøddeagtig smag. Klik her og få den sunde nordisk-inspirerede kalveopskrift.

Er der lagt i kakkelovnen til en mere eksotisk aften, kan det være, at du er mere til en asiatisk-inspireret anretning. Drop takeaway’en fra thairestaurant og spring ud i en hjemmelavet  version, som er mindst lige så lækker, super hurtig at lave og meget sundere. Og det bedste af det hele er, at du bare kan bruge de kalverester, du har fra aftensmaden dagen før! Nyd den lækre smag af østen ved at følge linket her.

Elsker du også italiensk mad? Så skal du prøve denne super velsmagende nyfortolkning af den klassikske carpaccio. Byt oksekødet ud med kalv, tilføj en lun bønnesalat med vinaigrette og få en sund og nærende forret, som vil imponere alle ved middagsbordet. Retten tager næsten ingen tid at tilberede, og med pinjekerne, friske tomater og (en smule!) parmesanost gør den slankekuren lidt sjovere.

I videoen øverst i artiklen kan du se hvor hurtigt og nemt, du tilbereder den skønne kalvecarpaccio.