Mad og vin

Hvor blev bastflasken af?

Tak for tilmeldingen!

X

Vi har også masser af andre gode nyhedsbreve. Du kan til- og framelde dig dem her, hvor du også kan opdatere dine personlige oplysninger og interesser.

Venlig hilsen BT.dk

B.T.s vinekspert, Tim Vollerslev, anmelder ugens vine.Om Tim Vollerslev: Drikkevare-indkøber & Chief Sommelier Radisson SAS Hotels, Vice Præsident. Medstifter af Dansk Sommelier Forening. Jury-medlem i 20 år ved alle europa- samt verdens-mesterskaber for Sommeliers/Vintjenere. Læs også www.vollerslev.dk Foto: Lars Helsinghof

For et par årtier siden var det almindeligt på italienske restauranter at købe chianti-vin på bastflaske. I dag ser man sjældent bastflaskerne.

- Egentlig blev bastflaskerne indført af hensyn til de italienske landarbejdere, der ikke kunne nå hjem i frokostpausen. I stedet medbragte de en flaske vin, omviklet med bast. Flasken lagde de ned i en bæk ved arbejdstids begyndelse og tog den op til frokost. Den våde bast tørrede i solen, hvorved flasken blev nedkølet, så vinen var kold til frokosten, fortæller B.T.s vinekspert, Tim Vollerslev.

Bastflaskerne blev imidlertid for dyre at fremstille, men findes dog stadig i mindre antal – og ofte med vin af god kvalitet.

Og god kvalitet er kendetegnende for Toscana, hvorfra chianti-vinen kommer.

- Sangiovese er hoveddruen, men selv om den har et forholdsvis højt tanninindhold, gør vejr- og klimaforholdene, at druerne i Toscana udvikler god frugt og bliver dejlig rund i smagen. Og spektret strækker sig fra dagligdags vine til nogle af Italiens dyreste, siger Tim Vollerslev.

Det læser andre