Fra august til oktober er det højsæson for svampe i de danske skove. Så snart nattefrosten tager over, så er det slut. BT er taget i skoven for at få de sidste svampe i kurven
De danske skove gemmer på guld.
Året rundt findes der spiselige svampe i de danske skove og på markerne spredt ud over landet. Men specielt lige nu er der rigtig mange gode danske spisesvampe.
Thomas Læssøe, der er lektor og svampeekspert ved Københavns Universitet, forstår udmærket, hvorfor mange går i skoven for at finde svampe, men ifølge eksperten skal man tage sine forholdsregler. Hans bedste råd er ...
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvordan du skal gå på svampejagt, hvilke områder du skal gå efter, og hvilke svampe du specielt skal kigge efter i skovens bund. Det kan være svært for en nybegynder, men svampeekspert Thomas Læssøe giver sine bedste råd og viser dig, hvordan du let kommer i gang med at finde skovend guld.
Det får du:
- Artiklen 'Højsæson for svampe: Sådan går du på jagt efter skovens guld'
- Sådan kommer du i gang
- Artiklen 'Det er afstressende at være i naturen'
Fra august til oktober er det højsæson for svampe i de danske skove. Så snart nattefrosten tager over, så er det slut. BT er taget i skoven for at få de sidste svampe i kurven
De danske skove gemmer på guld. Der er kantareller, karljohansvampe og en fyr, som hedder brunstokket rørhat – alle gode danske spisesvampe. Men der er også plads til fordybelse derude i de danske skove.
BT er taget med svampejægeren Stefan Olesen på jagt efter skovens guld i Gribskov i Nordsjælland.
Stilheden sænker sig hurtigt, da vi træder væk fra trinbrættet ved Kagerup St. og begiver os ud i Gribskov, tæt ved Hillerød. Solen bryder stedvis gennem trækronerne, som lukker sig lunt omkring os i den kølige efterårsvind. Der er roligt, men 32-årige Stefan Olesens sanser er skærpede.
Til dagligt arbejder han som eventmanager for foreningen Byhøst, der vil bringe folk tættere på naturen. Men i dag er han udstyret med en svampebog og en flettet kurv, mens han med sit blik scanner området for spiselige svampe som kantareller og rørhatte som karljohansvampe.
»Det handler om at komme væk fra stierne og ud i de lidt mere ufremkommelige områder, for der har simpelthen været færre mennesker før dig, og så er chancerne større,« siger han, mens vi bevæger os længere ind i skoven.
Året rundt findes der spiselige svampe i de danske skove og på markerne spredt ud over landet. August til september er dog højsæson, hvor man næsten aldrig går forgæves efter svampe i skoven.
Gået sport i svampejagt
Men det handler om at studere sine områder og notere, når man finder et sted med eksempelvis kantareller. For med over 6.000 aktive brugere i Facebook-gruppen ’Svampeatlas’ tyder noget på, at der er gået folkesport i jagten på de danske svampe. I gruppen deler brugere billeder af svampe, som de har svært ved at identificere, og får kyndig hjælp af fællesskabet, for der er utallige danske varianter af svampe, og der er flere af dem, som er giftige.
Men i hele landet kan man selv gå ud og finde sine svampe. I øjeblikket er der størst chance for en tragtkantarel i skoven, fordi de er i sæson.
Thomas Læssøe, der er lektor og svampeekspert ved Københavns Universitet, forstår udmærket, hvorfor mange går i skoven for at finde svampe, men ifølge eksperten skal man tage sine forholdsregler. Hans bedste råd er at søge hjælp hos en erfaren svampejæger, som man stoler på.
»Hvis vedkommende er i live og har spist svampe i mange år, så er der jo et håb for, at han ved, hvad han gør. Men det er jo en landsdækkende hobby, og de smager jo dejligt, de spiselige svampe. Det ligger dybt i vores gener at være jægere og samlere, så det føles helt naturligt at gå ud og finde sine egne svampe, og så er det også sjovt at gå ud og samle noget,« siger Thomas Læssøe.
Med næsen i jorden
»Hov, er det en kantarel, der står der? Nej, det er bare en orangekantarel, den smager ikke af noget.«
Spørgsmålet og svaret kommer fra Stefan Olesen, da han får øje på en af de såkaldte snydekantareller, som til forveksling ligner den eftertragtede kantarel.
Pludselig begynder jeg at se dem over hele skovbunden, og jagten er sat ind for at finde den ægte vare. Allerede tre minutter inde i skoven føler jeg spændingen stige og forsøger at gøre som Stefan Olesen: næsen ned i jorden. Så scanner jeg skovbunden, mens et billede af en kantarel forsøger at krystallisere sig på min nethinde.
»Det er ligesom guldfeber, der skyller ind over mig, når jeg tror, at jeg har fundet en af de svampe, jeg godt kan lide. Og en svamp, du selv har fundet, smager bare bedre, det er der ingen tvivl om,« siger Stefan Olesen.
Hvad er det bedste ved at finde sine egne svampe?
»I skoven finder man nogle svampe, som man slet ikke kan købe i supermarkederne. Karjohansvampe, som vi går og leder efter, er slet ikke til at opdrive, og de kantareller, man finder, er ofte fra udlandet, så de har været længe undervejs og er kedelige og tørre. Modsat dem man selv finder, som er friske og har en spændende og bedre smag.«
Ned i gear
Vi kommer længere og længere ind i skoven. I en lysning stopper Stefan Olesen. Han står stille, ånder den let fugtige luft ind, og det ser næsten ud som om, at han mediterer et øjeblik. For Stefan Olesen går svampejagten hånd i hånd med nogle gode naturoplevelser.
»Jeg elsker at gå i skoven, der er grønt, smukt og dejligt. Derfor er det fedt at have et ekstra formål, når man er ude. Man kommer fuldstændigt ned i gear. Nogle gange kommer jeg også hjem med gode ting, man kan spise. Det er, som når man får bid på krogen af sin fiskestang: Man føler sig lidt heldig,« siger han.
Hvad gør man så med svampene, når han har fundet dem?
»Har jeg fundet en god håndfuld kantareller, så er det bedste, jeg ved, at stege dem i smør, hælde lidt fløde over og så på et ristet stykke brød. Det bliver ikke meget bedre.«
Som med fiskeri og jagt, så er nogle dage bedre end andre, og i dag var kurven nærmest tom, trods et ihærdigt forsøg af Stefan Olesen.
'Det er afstressende at være ude i naturen'
Af: Hans Peter Madsen | hanm@bt.dk
På turen rundt i Gribskov stødte BT på 63-årige Erik Andreasen og 70-årige Jens Henrik Olsen. De var selv på svampejagt, og havde haft held til at finde et par rørhatte. En stor flot brunstokket rørhat samt et par brogede rørhatte og en enkelt snydekantarel, den omtalte orangekantarel.
»Det er afstressende at være ude i naturen og finde sine egne svampe. Man går helt fokuseret og tænker ikke på andet. Og vil man have fingre i svampene, skal man selv ud at finde dem. Jeg går efter de store karljohansvampe, og dem kan du ikke købe. De er helt fantastiske herhjemme,« siger Erik Andreasen.
»Det handler om at få en naturoplevelse. Men det er også spændende at finde en svamp og tage den med hjem, så man kan finde ud af, hvad det er for en og lære noget nyt om vores natur. Jeg har et fast sted, som jeg altid lige skal forbi og tjekke, om der skulle være et par karljohansvampe. Jeg har ikke fundet noget i dag, og det har stadig været en god tur,« siger Jens Henrik Olsen.
Dagens bytte skal ifølge de to herrer bruges til en god omelet.
