Sommeren er over os, og det er igen tid til at finde kuglegrillen frem og få fyret godt op i grillkullene. Vi har testet sommerens pølse-sortiment. Se hvilken grillpølse du skal købe, og hvilken du skal holde dig fra.

Et af de helt store og årligt tilbagevendende kulinariske højdepunkter er naturligvis grillpølsen. Supermarkedets kølediske bugner af valgmuligheder, lige fra de billige pandepølser til de dyrere økologiske pølser. Men hvad smager egentlig bedst, og kan det svare sig at betale lidt ekstra?

BT lod tre helt almindelige danskere, Helen, Trine og René, spise sig igennem et sandt pølse-eldorado. Eller måske skal vi kalde det for et pølse-mareridt?

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • STOR TEST: Her er den bedste grillpølse
  • GUIDE: Grill den perfekte pølse
  • GUIDE: De bedste råd fra grillmester Anders Jensen
  • Opskrift: BBQ/Øl-lage til dine grillpølser

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Sommeren er over os, og det er igen tid til at finde kuglegrillen frem og få fyret godt op i grillkullene.

Et af de helt store og årligt tilbagevendende kulinariske højdepunkter er naturligvis grillpølsen. Supermarkedets kølediske bugner af valgmuligheder, lige fra de billige pandepølser til de dyrere økologiske pølser. Men hvad smager egentlig bedst, og kan det svare sig at betale lidt ekstra?

BT lod tre helt almindelige danskere, Helen, Trine og René, spise sig igennem et sandt pølse-eldorado. Eller måske skal vi kalde det for et pølse-mareridt?

BT lod tre helt almindelige danskere, Helen, Trine og René, spise sig igennem et sandt pølse-eldorado.
BT lod tre helt almindelige danskere, Helen, Trine og René, spise sig igennem et sandt pølse-eldorado. Foto: Erik Refner
Vis mere

Smagningen afslører, at det bestemt ikke er lige meget, hvilken grillpølse, du vælger. Det kan være en absolut velsmagende oplevelse, men mellem de ni pølser, som testpanelet satte tænderne i, er der også varianter, som i bedste fald er lige så ophidsende som at række tungen ud ad vinduet.

I ét enkelt tilfælde var smagsoplevelsen dog helt forfærdelig. En pølse, der udløste akut kvalme og opkastningstrang. En pølse, som panelet efterfølgende ikke engang nænnede at give til hunden.

Mærkevarer skuffer

Når der står grill-hygge på menuen, er der sikkert mange, der, uden at tænke nærmere over det, vælger en mærkevare-pølse. Steff-Houlberg og Langelænderen ligger i køledisken og lokker med et navn, som vi kender fra reklamerne.

Men mærkevare-pølserne er relativt dyrere end deres ukendte pølse-fætre, og så slipper mærkevarerne faktisk af sted med et lavere kød-indhold end mange af deres konkurrenter. Men nu er kødindholdet måske ikke det vigtigste parameter, når det handler om en grillpølse. Hvad med smagen?

Vores test afslørede, at mærkevarerne i bedste fald er anonyme og kedelige, ja nærmest ligegyldige smagsoplevelser. I hvert fald var der i panelet udbredt skuffelse over pølserne med kendte navne.

Og desværre må vi også, når det gælder grillpølser, slå fast, at hvis du vil have en god oplevelse, så må du betale ekstra.

Testvinderen fra Holme-gaard koster 125 kr. pr. kilo, men så er du også sikret en pølse, hvor du fornemmer en faglig stolthed hos producenten.

Ved andre af pølserne får man fornemmelsen af, producenten har givet den fuld gas med krydderierne for at skjule, at selve indholdet bare er, ja ... så kvalmende, at panelet var ved at kaste op!

STOR TEST: HER ER DEN BEDSTE GRILLPØLSE

 

Pølsemesteren Klassisk Grillpølser

Pølsemesteren Klassisk Grillpølser.
Pølsemesteren Klassisk Grillpølser.
Vis mere

6 stk. 480 gram / Netto / 21,75 kr. = 45 kr./KG. / 29 gram fedt, 81% kød. Fremstillet i Polen.
DOM: 2 stjerner

Panelet: Den er meget røget i sin duft, og skindet er lige tilpas. Smagen er faktisk okay, men det er umuligt at afgøre, om det er kødet, eller fordi der er brugt smagsforstærkere. Krydderiet kan ikke umiddelbart ’spottes’, men det er i hvert fald salt. Det er ingen stor smag, den tilbyder. Eftersmagen er helt anonym, men man sidder med en ’fedtet’ fornemmelse i munden. Overordnet er der ingen fest-fornemmelser, men der er heller ingen ubehagelige overraskelser, men bare en ’nå-ja’ oplevelse. ’

Rene: »Det er ingen pølse-katastrofe, men heller ikke en fest. Det er faktisk min personlige tredjeplads, det her.«

 

Stadion Grill fra Steff Houlberg

Stadion Grill fra Steff Houlberg.
Stadion Grill fra Steff Houlberg.
Vis mere

5 stk, 400 gram / 27,95 kr. = 70 kr./kg. / Kødindhold 63%, 24 gram fedt/100 gram. Fremstillet i Tyskland.
DOM: 2 stjerner

Panelet: Her er der i hvert fald en duft af medister. Skindet er sejt, mens selve pølsekødet er løst i konsistensen, det er kompakt uden at være totalt blendet i smadder. Smagen minder måske mest om en ’barbeque-smag’. Eftersmagen er behagelig, men det er en lille smag, som ikke rigtig bundfælder sig med de store sanseindtryk. Overordnet får man oplevelsen af, at det her bare er en trist og identitetsløs pølse, jævn og kedelig. Det er ikke en pølse, der generer nogen.

 

Holmegaards Deli Grillpølse, med tørsaltet bacon og purløg.

Holmegaards Deli Grillpølse.
Holmegaards Deli Grillpølse.
Vis mere

6 stk. 360 gram / 45 kr. = 125 kr./kg. / 85% dansk kød. (40% okse/ 30 % svin, 15% bacon) Økologisk og friland.
DOM: 5 stjerner

Panelet: Skindet er godt, og pølsens indhold har en god grovpureret konsistens, hvor man kan se strukturer, og du kan se grønne krydderier, eller er det mon urter? Dejligt krydret og en pikant smag, der ligefrem prikker lidt på tungen, smagen minder om timian eller purløg. Den opleves meget frisk i smagen, som om den er hjemmelavet hos en slagter.

Rene: »Det er klart min favorit. Jeg kan godt lide, at den har en duft af friske krydderier. Den har en god eftersmag af urter, som jeg ikke helt kan fastslå: er det purløg eller timian?«

 

First Price pandepølse/grillpølse

First Price pandepølse/grillpølse.
First Price pandepølse/grillpølse.
Vis mere

10 stk. 550 gram. / Meny og Kiwi / 16,50 kr. = 30 kr./kg. / 27 gram fedt/100 gram. 76 % svinekød. Fremstillet i Tyskland.
DOM: 1 stjerne

Panelet: Skindet var sejt og tyndt, ikke cruncy, som man gerne vil have. Kødkonsistensen er meget våd, blød og pureret, og smagen er overdrevet salt. Faktisk utroligt, at man kan lave et pølseindhold, der er så absolut uden nogen form for tekstur, det er bare blendet ihjel, så man ikke bliver forskrækket over små kødstykker, måske fordi der ikke er noget i? Den minder utrolig meget om den foregående pølse (fra Aldi, red.), men denne har måske lidt mere behagelig eftersmag, men til gengæld er den mere fugtig i konsistensen.

Helen: »Puha, den lugter af hundemad. Du ved, den der lugt af slimet pølse, som man forbinder med pølser, der er for gamle, men det er de jo ikke.«

 

Hverdags Chili grillpølser fra Netto

Hverdags Chili grillpølser fra Netto.
Hverdags Chili grillpølser fra Netto.
Vis mere

840 gram / 30 kr. = 35,71 kr. /kg. / 26 gram fedt/100 gram, 63 % svinekød. Fremstillet i Polen.
DOM: 0 stjerner

Panelet: Førstehåndsindtrykket er, at den er sprød i skindet, men uden nogen karakteristisk duft. Den er grovhakket i pølsekonsistensen, men så er den samtidig også utrolig vandet og klam. Der er en eftersmag af chili, der bare bliver ved og ved. Det kunne være et plus, men selve pølsens konsistens stjæler fuldstændig billedet. Det minder altså om materie, der bare vælter ud. Overordnet er det dog en ganske skrækkelig oplevelse, den skal du gå udenom. ’’ Smagen af chili er stærk på den dårlige måde. Den bliver bare ved og ved. Men føj, den er bare virkelig vammel, og jeg vil ikke engang give den til min hund

Trine: »Den var bare klam – der var jeg ved at kaste op, det indeni var slimet, fedtet og blødt, slimethed, som vi ikke har set andre steder.«

 

Gøl Sommer Griller

Gøl Sommer Griller.
Gøl Sommer Griller.
Vis mere

540 gram / fås hos bl.a. Brugsen og Meny / 39,95 kr. = 74 kr./kg. / 75% kød, 22 gram fedt/100 gram. Fremstillet i Danmark.
DOM: 4 stjerner

Panelet: Skindet er virkelig lækkert, og konsistensen er meget god, altså grovpureret, så du kan se kødstykkerne og krydderierne, som godt kunne være timian. Dufter lidt sødt og af klassisk medister. Kødet er lyserødt, og det er lidt vandet. Den har en krydret smag, uden at man lige kan identificere det enkelte krydderi. Eftersmagen er pebret, og det er en eftersmag, der bliver hængende.

 

Hanegal økologisk wienerpølse

Hanegal økologisk wienerpølse.
Hanegal økologisk wienerpølse.
Vis mere

5 stk. 300 gram / Irma 42 kr. = 140 kr./kg. / 64% svin, 11% oksekød, 18 gram fedt/100 gram. Lavet i DK, økologisk.
DOM: 4 stjerner

Panelet: Den er sej i skindet, uden at det er irriterende. Dufter af skarp, røget pølse. Kødet virker mere gulligt, end de andre bleg-fise, vi har spist. Selve konsistensen er god, og her er lidt mere bid i, mere struktur. Fyldet og skindet skiller lettere fra hinanden, måske fordi pølsen ikke er så fed. Smager faktisk ret godt, med en fornemmelse af friske krydderier. Her er helt klart mere duft og mere krydret og varm eftersmag. Overordnet er det absolut én af de bedre oplevelser, en pølse med karakter.

 

Langelænder Grillpølser

5 styk. 450 gram. Brugsen 39,95 kr. = 89 kr./kg. 71% svinekød, 21 gram fedt/100 gram. Produceret i Danmark.
DOM: 2 stjerner

Panelet: Den her pølse har et lidt bedre skind end den forrige (Stadionpølsen, red.), men det er stadig et tyndt og blødt skind. Den er relativ fast i kød-konsistensen, stadig meget pureret, men ikke fugtig. Smagen er mildt krydret, minder om saltet medister og duften af bacon. Eftersmagen er helt neutral, der er ingen blivende smag i munden. Helt overordnet er det godt nok bare en kedelig og tam affære.

Rene: »What ... Er det Langelænderen? Der var da i hvert fald ikke noget knæk... Jeg er skuffet, for den er virkelig bare anonym og blottet for oplevelser...«

 

Guldsegl Grill- / Pandepølser røget

Guldsegl Grill-/pandepølser.
Guldsegl Grill-/pandepølser.
Vis mere

10 stk. 550 gram. Aldi 16,50 kr. = 30 kr./kg. 27 gram fedt/100gram. 65% svinekød og 22% svinebovsnitter. Fremstillet i Tyskland.
DOM: 1 stjerne

Panelet: En pølse med et meget ’gummi-agtigt’ skind, også efter god tid på grillen. Selve pølsekødet er fugtigt eller i hvert fald ’vandigt’, og det ser blegt ud. Konsistensen er meget blød og pureret. Her er absolut ikke meget at tygge i, faktisk kan du tygge den med tungen. Smagen er ’bacon-agtig’ og meget salt. Det efterlader en fornemmelse af ’kunstig krydring’ for at skjule, at kødet i hvert fald ikke kan klare sig selv. Der er en svag duft af bacon, men eftersmagen minder faktisk mest om ren medister. Helt sammenfattende er det en lille og intetsigende pølse.

Trine: »Det ligner én af den slags pølser, som man typisk kunne finde på at købe, fordi de er billige, og så er de jo ikke så store, så det er nærmest børnestørrelse. Ungerne kan jo alligevel ikke spise så meget. Men du får jo, hvad du betaler for. Det er nok en pølse, som de fleste vil kunne overleve at spise, men du bliver ikke efterladt med nogen stor og mindeværdig oplevelse.«

 

 

GUIDE: Grill den perfekte pølse

Det burde være verdens mest enkle og lækre spise. Bare at smide pølserne på grillen og lade dem passe sig selv, mens du snupper en tår øl og hygger med venner og familie. Men ak, de fleste har sikkert oplevet, at pølserne sprækker og måske endda bliver lige så sorte som kul.

Det kræver lidt forberedelse at få pølserne grillet helt perfekt, og heldigvis er der råd at hente hos eksperterne. Her får du de bedste fif til lækre, grillede pølser fra Anders Jensen, leder af Weber Grill Academy og medlem af Det Danske Grill-landshold.

»Grillning af pølser er ikke altid det nemmeste, og for nogle er det nærmest en religion,« siger Anders Jensen.

»Der er meget ofte diskussioner hen over den varme grill, om pølserne nu smager bedst, når de er sprækkede eller hele. Jeg har dog rigtig god erfaring med lidt god forberedelse. Og så skal du passe på med, at grillen ikke er for varm, når du lægger pølserne på.«

GUIDE: De bedste råd fra grillmester Anders Jensen

1. Sørg altid for, at grillen er gennemvarm, dvs. 180-200 grader C., og risten skal naturligvis være ren, inden du kommer mad på.

2. Du får det bedste resultat, hvis du griller pølsen ved indirekte varme, sådan at pølsen stille og roligt kan opbygge varme. De klassiske ’grillstriber’, som pølsen selvfølgelig skal have, får du ved at vende pølsen over direkte varme lige inden servering.

3. Undgå at pølsen sprækker ved at prikke den med en kødnål eller tandstikker. Husk, at prikkene skal være jævnt fordelt, sådan at vand og væske fra pølsen kan slippe ud. Så undgår du, at pølsen koger og dermed sprækker.

4. Brug ikke en gaffel, når du prikker, for så kommer hullerne for tæt på hinanden, og du risikerer, at pølsen sprækker.

5. Brug en tang eller madpincet, når du vender pølsen. Undgå spidse redskaber som f.eks. en gaffel, det ødelægger skindet, og pølsen sprækker

6. Husk altid god afstand til briketter eller gasflammen. Hvis varmen bliver for intens, bliver pølsen opvarmet for hurtigt, og så sprækker den.