Ifølge et nyt studie kan et indtag af ost muligvis gavne tarmenes bakterieflora og hjælpe med at holde vægten nede.

Franskmænd er glade for ost og rødvin, men samtidig har Frankrig en lav forekomst af hjertekarsygdomme.

Denne problemstilling har siden 1980'erne haft navnet 'det franske paradoks' blandt forskere. For hvordan kan franskmændene indtage store mængder af det omdiskuterede mættede fedt, som findes i for eksempel ost, og samtidig undgå de sygdomme, man normalt forbinder med dette indtag?

Et dansk studie lavet i samarbejde mellem Aarhus Universitet og Københavns Universitet indikerer, at en del af forklaringen kan ligge i franskmændenes indtag af ost. Ifølge studiet gavner et indtag af ost muligvis tarmens bakterieflora og hjælper med at holde vægten nede.
Det skriver Videnskab.dk: http://videnskab.dk/krop-sundhed/holder-ost-hjertekarsygdomme-vaek

»Denne undersøgelse antyder, at ost kan være en vigtig brik i puslespillet om det franske paradoks,« siger Morten Rahr Clausen, der er postdoc ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet og en af forskerne bag studiet, i en pressemeddelelse.
Ifølge pressemeddelelsen spiser franskmænd i gennemsnit 25 kilo ost om året - til sammenligning spiser den gennemsnitlige dansker 'blot' 15 kilo ost om året.

Læs også hos Videnskab.dk: Kvinderne og forskningen har talt: Sådan skal en penis se ud

I den nye undersøgelse, som i øvrigt er sponsoreret af Arla Foods, analyserede forskerne 15 mænds afføring og urin. Mændene blev inddelt i tre grupper, hvor en gruppe eksempelvis spiste meget ost.
Her kunne forskerne se, at mænd, som spiste ost og mælk, havde et højere niveau af fedtsyren butyrat, der ifølge forskerne er med til at reducere hjertekarsygdomme. Derudover er butyrat også kendt for at sætte gang i stofskiftet, holde fedtprocenten nede og hjælpe med at forebygge fedme.
Butyratniveauet var højest blandt personer, der havde spist ost.

Læs også hos Videnskab.dk: Dit ansigt viser, om du har ægløsning

Derudover gjorde forskerne også andre fund:
•    Ost gav højere forekomst af kortkædede fedtsyrer i tarmen – måske som følge af stimulering af gavnlige tarmbakterier.

•    Mænd, der havde spist ost, udskilte flere fedtstoffer, hvilket kan have gavnlige effekter på omsætningen af kolesterol.

•    Til slut fandt forskerne også en reduceret produktion af TMAO – et stof, som i andre undersøgelser er sat i forbindelse med hjertekarsygdomme.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Snup et stoffrit hallucinationsfix

Derfor er du sukkerjunkie

Forskere: Fingre afslører længden på penis