Fedtfattigt, mættende og godt for maven. Men besværligt at lave. Hvis du vægrer dig ved at lave dine egne rugbrød, så læs med her. BTs brødbager gør det supernemt for dig.

Et godt hjemmebagt rugbrød har noget helt særligt. For vi ved godt, at det er besværligt at lave. Der skal holdes gang i en surdej. Kerner skal blødes op. Eller er det fordomme?

Ifølge BTs brødbager, Nicolai Skytte, kan du bage verdens lækreste rugbrød - helt uden besværligheder.

”Du kan sagtens bage rugbrød uden surdej og kerner. Uden surdej får du ikke surheden. Når der heller ikke er kerner i, får du i stedet den helt rene smag af rug. Jeg er vild med det. Det er et af mine yndlingsrugbrød,” siger Nicolai Skytte om sit meget enkle, men også meget smagfulde rugbrød, som du finder opskriften på her på siden.

”Alle kan bage det her rugbrød,” lover han.

LOG IND PÅ BT PLUS og få denne uges madskole, hvor  BTs brødbager Nicolai Skytte giver dig opskriften på sundt og lækkert rugbrød, der er bagt helt uden surdej.

Som abonnent på BT PLUS får du hver uge adgang til BTs madskole, hvor eksperterne på skift deler ud af deres viden og opskrifter.


Fedtfattigt, mættende og godt for maven. Men besværligt at lave. Hvis du vægrer dig ved at lave dine egne rugbrød, så læs med her. BTs brødbager gør det supernemt for dig.

Et godt hjemmebagt rugbrød har noget helt særligt. For vi ved godt, at det er besværligt at lave. Der skal holdes gang i en surdej. Kerner skal blødes op. Eller er det fordomme?

Ifølge BTs brødbager, Nicolai Skytte, kan du bage verdens lækreste rugbrød - helt uden besværligheder.

”Du kan sagtens bage rugbrød uden surdej og kerner. Uden surdej får du ikke surheden. Når der heller ikke er kerner i, får du i stedet den helt rene smag af rug. Jeg er vild med det. Det er et af mine yndlingsrugbrød,” siger Nicolai Skytte om sit meget enkle, men også meget smagfulde rugbrød, som du finder opskriften på her på siden.

”Alle kan bage det her rugbrød,” lover han.

Når rugbrødet kan laves uden surdej, skyldes det en fordej, som fungerer nogenlunde på samme måde som surdej, men er lavet på gær. Fordejen skal blandes dagen før, du bager brødet. Men det er gjort på få minutter, og dejen passer sig selv på køkkenbordet.

”Fordejen er en nem måde at få brødet til at hæve flot op. Og det kommer ikke til at smage af gær, for det meste af gæren er brændt af, når fordejen har stået natten over,” forsikrer Nicolai Skytte.

Tværtimod er fordejen med til at give god smag, ligesom rugmelet er. Men det skal være godt rugmel, understreger brødbageren.

”Du kan ikke bruge hvad som helst. Det skal være en rigtig god rugmel. Det er lidt dyrere, men det kan godt betale sig at bruge stenformalet mel, hvor kornene er malet på en nænsom måde, så melet bibeholder mange flere aromastoffer. Du kan tydeligt smage forskel på brødet,” forklarer Nicolai Skytte.

Rugbrød bagt med stenformalet rugmel får desuden en bedre skorpe.

”Den bliver smuk, mørkegylden og karamelliserer på en lækker måde,” siger han.

TIP Bag rugbrødet perfekt indeni

Det kan godt være svært at ramme det perfekt bagte rugbrød. Enten er det for klægt eller for tørt indeni. Vil du være helt sikker på, at det er bagt perfekt, så brug et stegetermometer. Stik det ind i rugbrødet og hold øje med kernetemperaturen. Når den er 94 grader, er rugbrødet færdigbagt.

Brødbagerens stenformalede rugbrød (2 brød)

Fordej:

  • 0,5 dl vand
  • 5 g gær
  • 50 g stenformalet rugmel
  • Rugbrødsdej:
  • 5 dl vand
  • 25 g salt
  • 600 g stenformalet rugmel
  • 100 g stenformalet hvedemel
  • Smeltet smør til formene

Sådan gør du:

Dag 1

Fordej:
Rør vand, gær og rugmel sammen i en stor skål, og lad fordejen stå utildækket på køkkenbordet til næste dag.

Dag 2

Rugbrødsdej:
Rør vand, salt og de to slags mel i fordejen og ælt det sammen til en fast og glat dej. Fordel dejen i to 1-liters forme, der er smurt med smeltet smør. Lad brødene hæve i 3-4 timer ved stuetemperatur, indtil dejen står lidt over kanten af formene. Forvarm ovnen til 250 grader. Sæt brødene i midten af ovnen og smid 1 dl koldt vand i en brændvarm bradepande og stil den nederst i ovnen for at skabe damp, så brødene hæver mere og får en sprødere skorpe. Skru ovnen ned til 180 grader og bag brødene i 1 time og 20 minutter. Vend brødene ud på en bagerist, og lad dem køle af.