Lækkert hjemmebag behøver ikke være med spelt, surdej og kerner – hver gang. Ind imellem kræver det bare en rigtig god opskrift på en gammeldags bløddej.

Bløddej er grunddejen til kendte og elskede bagerfavoritter som kanelbrød, kanelsnegle, chokoladesnegle, teboller og fødselsdagsboller. Kort sagt til alt det søde, bløde, luftige, hvide og lækre, du kan bage i ovnen.

”Bløddejen er en god gammeldags dej, som alle kan lide. Den giver det dér rigtige mormorbrød, som alle har lyst til at sætte tænderne i,” konstaterer BT’s brødbager Nicolai Skytte.



Log ind med BT PLUS og læs mere om, hvordan du selv kan bage bløde, saftige kanelsnegle - præcis ligesom mormor lavede dem.

Som abonnent på BT PLUS får du hver uge adgang til BTs madskole, hvor eksperterne på skift deler ud af deres viden og deres opskrifter.


Lækkert hjemmebag behøver ikke være med spelt, surdej og kerner – hver gang. Ind imellem kræver det bare en rigtig god opskrift på en gammeldags bløddej.

Bløddej er grunddejen til kendte og elskede bagerfavoritter som kanelbrød, kanelsnegle, chokoladesnegle, teboller og fødselsdagsboller. Kort sagt til alt det søde, bløde, luftige, hvide og lækre, du kan bage i ovnen.

”Bløddejen er en god gammeldags dej, som alle kan lide. Den giver det dér rigtige mormorbrød, som alle har lyst til at sætte tænderne i,” konstaterer BT’s brødbager Nicolai Skytte.

Normalt er hvedesurdej rygraden i al hans brød, men med bløddejen gør selv brødfeinsmeckeren en undtagelse. Den skal bare være, som mormor lavede den.

”Ingen surdej. Det gider man ikke i sine teboller eller kanelsnegle. Det skal bare være en helt uskyldig, sød dej uden den dybe smag, som surdejen give,” siger Nicolai Skytte.

Til gengæld er der én ting, som bløddejen SKAL smage af.

”Smør!,” fastslår Nicolai Skytte.

Netop smørret er den ingrediens, som kommer til at gøre de hjemmelavede boller og snegle bedre end bagerens.

”De fleste bagere brugere margarine i deres bløddej. Det er en kæmpe fejl. Det er smagen af smør, det hele handler om i en bløddej. Derfor slår du nemt bagerens boller eller snegle, hvis du selv laver dem med smør,” lover Nicolai Skytte, der hjælper dig godt på vej med hans egen opskrift på bløddejssnegle. Brug grunddejen til alt fra boller til snegle og kanelbrød.

Snegl med marcipan og pære-vanilje (2 store stk)

  • 2,5 dl vand
  • 25 g gær
  • 1 æg
  • 50 g smør
  • 50 g rørsukker
  • 8 g salt
  • 450 g hvedemel
  • 2 store pærer
  • lidt fennikelfrø
  • ½ vaniljestang
  • 75 g marcipan
  • 75 g rørsukker
  • 75 g smør
  • 2 stk bageringe á 20 cm i diameter

Sådan gør du:

Rør gæren ud i vandet. Tilsæt æg, rørsukker, hvedemel og salt. Ælt dejen godt sammen. Først til sidst røres smørret ind i dejen. På den måde smører man melets glutenstrenge, så dejen bliver mere smidig, blank og bager bedre op. Lad derefter dejen ligge en times tid med et klæde over. Eller lad den hæve natten over i køleskabet og væk den til live næste dag en times tid på køkkenbordet.

Imens røres remoncen sammen. Rør marcipan og rørsukker sammen. Rør til sidst smørret i. Rør kun i massen, til den er lige akkurat ensartet. Rører du for længe, kommer der for meget luft, og luft får remoncen til at koge op i ovnen. Det skal remonce ikke. Den skal være tæt og bastant.

Knus fennikelfrø let i en morder. Skrab kornene ud af vaniljestangen og og vend tern af frisk pære i begge dele. Du vælger selv, om du både vil have vanilje og fenikkelsmag eller undlade det ene.

Del nu dejen i to stykker, og rul dem hver især til en firkant på ca. 30x25 cm. Smør remoncen ud på de to stykker dej, og fordel pære-fenikkel-vanilje-blandingen på dejstykkerne lige så. Rul dejen sammen til to pølser og rul pølserne sammen til to store snegle. Sæt dem på en bageplade med bagepapir og læg en bagering omkring dem. Lad dem hæve et par timer og bag dem så ved ca. 200 grader i ca. 20-25 min. Fjern ringene lige efter endt bagning.

6 TIP: Sådan varierer du sneglen

  • 1.     Det behøver ikke være pære, du bruger som fyld i bløddejssneglen. Mange andre frugter kan også bruges, fx æbler, hindbær eller blåbær.
  • 2.     I stedet for frisk pære som fyld kan du bruge færdig pæremarmelade eller lave den selv.
  • 3.     Du kan også bruge andre marmelader end pære. Prøv fx med appelsinmarmelade.
  • 4.     Eller hakket chokolade som fyld.
  • 5.     Sneglen kan også nemt laves til en kanelsnegl ved at skifte remoncen og fyldet ud med en kanel-, sukker- og smørblanding.
  • 6.     Du kan også pynte sneglen med smeltet chokolade og drysse med hakkede nødder.