Vel at mærke hvis flasken er forsynet med en stregkode, som kan skannes på telefonen.
Den del af problemet har det franske firma Tagdevin i Nantes nu løst. Firmaet er i forvejen kendt for at udvikle innovative løsninger til vinindustrien, baseret på nye teknologier og mobile 2D-stregkoder.
Stregkoden vil - når den kommer - sidde på flaskehalsen. I det øjeblik koden skannes, får du forbindelse til et mobilt websted, hvor du på flere sprog kan få oplysninger om selve vinen, vingården hvor den er fremstillet, vinmageren der har lavet den, fotos fra oprindelsesstedet.
Det vil desuden være mulig at finde forslag til retter, der går godt til vinen – måske endda få andre forbrugeres mening om vinen.
Mulighederne er mange. Kun fantasien sætter grænser.
Der vil dog utvivlsomt gå en rum tid, før vinindustrien for alvor tør satse på systemet og poste penge i anlæg, der kan lave stregkoden.
En smartphone er en mobiltelefon, der fungerer som en personlig computer. Det vil sige, at der kan installeres ny software, som integrerer eksisterende software.






















