Møblerne kan udskiftes, frisuren ændres, og man kan opdrage til bedre manerer. Når man får en kæreste, er der mange ting, man kan ’klare i redigeringen’, men den familie, man ’kærester sig ind i’, er dog en af de få ting, der ikke kan gøres så meget ved.
Men hvad nu hvis det var muligt at udskifte svigermor? Det er blevet lidt af en kliche, at svigermor er en skrap person, der fylder i hendes børns parforhold, men hvis vi fik tilbuddet om at udskifte hende, ville vi så tage imod det?
Det har BTMX spurgt de deltagere, der har en svigermor, om i en ny undersøgelse. 19 procent, og dermed næsten hver femte deltager, indrømmer, at de er helt eller delvist er enige i, at de ville bytte deres egen svigermor ud, hvis de fik muligheden.
»Hver femte har problemer med svigermor. Det er et relativt højt tal, vil jeg mene,« er Per Schultz Jørgensens første reaktion, da han får fremlagt undersøgelsesresultatet.
Per Schultz Jørgensen er pensioneret professor samt børne- og familieforsker.
»Svigermor er ofte lidt på tværs, og hun har altid været den, der har blandet sig lidt for meget i sine børns parforhold. I nogle familier kan hun være så stort et irritationsmoment, at hendes opførsel er ødelæggende for det gode parforhold,« siger Per Schultz Jørgensen.
Han fortæller, at det store problem med svigermor er, at hun involverer sig for meget, uden sønnen eller datteren synes, det er et problem, og imens hober der sig dårlig energi og negative følelser op i kæresten.
Og det er tilsyneladende kvinderne, der bærer rundt på de største aggressioner over for deres kærestes mødre. Undersøgelsen viser nemlig, at kvinderne er dem, der helst vil bytte deres svigermor ud.
»Drenge og mødre er en særlig, besværlig kombination. Mødre vil meget gerne beskytte deres sønner og give dem en helt særlig omsorg,« siger Torben Bechmann Jensen, der er socialpsykolog på Institut for Psykologi på Københavns Universitet og fortsætter:
»Svigermødre har blandt andet svært ved at finde ud af, at hendes rolle i livet som husmor forsvinder, når sønnen får en kæreste eller flytter hjemmefra.«
Torben Bechmann Jensen forklarer, at der kan opstå en konkurrence mellem svigermor og svigerdatter i forhold til blandt andet at få kokkereret kæresten den bedste mad og vasket tøjet på den rigtige måde.
Også Per Schultz Jørgensen genkender tendensen med, kvinder er mere trætte af deres svigermødre, end mændene er af deres:
»Jeg kender tilfælde, hvor manden har snakket med sin mor hver dag. Hvor han har beroet sig til hende om ting, som er grænseoverskridende, og som man skulle have snakket med sin kæreste om. Det er helt ude af trit med almindelig kulturel forståelse,« siger han.
Men fat tålmodighed. Fremtidens svigermødre bliver knap så dominerende, spår Per Schultz Jørgensen.
»Vi bliver mere og mere oplyste og individualiseret. Og svigermor har også flere år på arbejdsmarkedet nu, så hun har nok at se til, og vil derfor blande sig mindre i sine børns liv.«
