Den lykkelige tv-vært bliver inden længe mor for første gang.

For nylig kunne vi fortælle, at Louise Frost ikke er en del af ekspertholdet til den sæson af ‘Luksusfælden’, der i øjeblikket er ved at blive optaget. Og nu kan vi fortælle, at det er glædelige omstændigheder, der har fået hende til at trække sig fra skærmen.

Louise Frost og hendes kæreste gennem fire år bliver nemlig inden længe forældre for første gang. Det afslører den 36-årige ‘Luksusfælden’-ekspert over for Realityportalen.dk.

– Jeg er højgravid i øjeblikket. Jeg venter en lille pige, som jeg føder næste måned. Det var planlagt, og vi er meget glade. Det er vores første barn, så vi glæder os rigtig meget, jubler hun.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: ‘Luksusfælden’ vender tilbage med ny sæson

Pause fra tv

Mens graviditeten er en glædelig omstændighed for den lille familie, så betyder det altså også, at tv-seerne må undvære hende i den kommende sæson af ‘Luksusfælden’, der kommer til efteråret.

Optagelserne er netop nu i fuld gang, og den højgravide ekspert har valgt at trække stikket for i stedet at nyde graviditeten og den første tid som en børnefamilie.

– Jeg er ikke med i denne omgang. Jeg tager lige en pause her, mens jeg er højgravid. Men jeg snakker løbende med Metronome (produktionsselskabet bag programmet, red.), og jeg vil bestemt ikke afvise, at jeg vender tilbage i fremtiden. Men ikke lige i denne sæson, siger hun.

VIDEO: Husker du løgneren fra ‘Luksusfælden’?

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-deltager valgte kærligheden fremfor kontanter: Sådan går det i dag

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.dk.