Margrethes brug af sin Bentley under besøget i Skagen falder ikke i god jord hos flere svenske hofreportere.

Da Dronning Margrethe valgte at få kørt sin store Bentley gennem hele landet, så hun kunne bruge den blot få kilometer i forbindelse med et besøg på Skagens Museum, forargede det ikke blot i befolkningen, men fik flere miljøorganisationer helt op at ringe.

SE BILLEDERNE: Gravide prinsesse Sofia på rov i Victorias garderobe

Selvom sagen kørte herhjemme i sidste måned og der er skete mange ting i den hjemlige andedam siden, har sagen fået nyt liv i Sverige. I programmet "Kongeligt med Jenny Alexanderson" som avisen Svensk Damtidning sender, diskuterede flere hofreportere sagen og det var ikke positive ord de havde at sige om dronningen.

- Bilen er en rigtig miljøbombe, lyder det fra Svensk Damtidnings hofreporter Liv Sander, da hun fortæller om sagen. Da kvinderne hører, at Bentley har kørt gennem hele Danmark og kun kører seks kilometer på literen, bliver der himlet med øjnene, råbt ”OH MY GOD!” og rystet på hovedet.

LÆS OGSÅ: Hot date: Grevinde Alexandra flirter med professor

- Det er helt galt, lyder det fra Jenny Alexandersson som er royale hofekspert for Aftonbladet.

- Man kan ikke overføre det til vores konge, for han ville aldrig gøre sådan noget. Han har et enormt engagement i miljøet og efterlever det. Sofia kører elbil, så det ville aldrig ske i her Sverige, siger Jenny Alexandersson, mens Svensk Damtidnings hofreportere Liv Sander og Johanna Lejon nikker samstemmigt.

Du kan se indslaget HER. Snakken om Dronningens bil starter 3:52.

Artiklen er bragt i samarbejde med www.herognu.dk