Måske giftede du dig med en muskuløs og spændstig overkrop? Måske begyndte du at date en smal talje og et par trænede stænger? Eller måske faldt du for en buttet, veldrejet figur?

Kroppen kan gennem et liv forandres – og der er ingen garanti for, at badevægten altid vil sige det samme. Men hvad hvis ens mand, kone, kæreste eller samlever forandrer sig? Hvad hvis der bliver mere af den anden?

Fedme, overvægt eller bare et forandret udseende kan være en svær ting at håndtere i et parforhold. Svært at tale om – og måske også svært at acceptere. Men ifølge forfatter og parterapeut Mette Glargaard, er det vigtigt at understrege, at det aldrig er personen, der forandrer sig, der er problemet. Det er derimod partneren, der har et problem med de ekstra kilo.

»Hvis man synes, det er et problem, at kæresten tager på, er det ens eget problem. Man ligger under for et eller andet og har noget inde i sig selv, der gør, at man har et problem med en overvægtig kæreste,« siger Mette Glargaard til BT.

Måske er man bange for, hvordan omverdenen vil kigge på en, hvis man har en overvægtig kæreste? Eller måske ligger man under for nogen forestillinger om sig selv? Hvis man tidligere har tændt på sin partner, og hun eller han tager 20 kilo på, er problem hos en selv, fastslår parterapeuten.

Alarmklokker og badevægte

Og der kan være mange grunde til, at vægten ændrer sig, og kiloene danser. Men hvis det ikke skyldes fysiologiske ændringer som graviditet eller overgangsalder er det psykisk – og det er vigtigt at være opmærksom på. For hvis den ene part i et forhold har det skidt, så har parforholdet det skidt.

»Personen, der har taget på, keder sig ad helvede til, har en idiotisk chef eller føler sig ensom, fordi partneren aldrig kan snakke om følelser. Og derfor bliver der støttespist,« siger Mette Glargaard.

Men lige meget hvad grunden til vægtændringen er, er det et fælles problem, lyder det fra parterapeuten:

»Det er ikke én persons problem, men parrets problem. Når vi snakker om en løsning i forhold til overvægt, skal vi derfor også hjælpe hinanden. At sige: Du er blevet for fed - tab dig, er helt forkert. Det handler om fælles løsninger.«

Læs også:

Hvis parforholdet er virkelig velfungerende, betyder forandringer i udseendet ikke noget. Generer de ekstra kilo, vil noget andet ligge bagved. Helt hundrede procent sikkert, vurderer Mette Glargaard.

Det er ikke dig – det er mig

Overvægt og et ændret udseende kan muligvis være et følsomt og sårbart emne, og derfor er det vigtigt at angribe det korrekt. For hvis den ene part har et problem med den andens overvægt, skal der tales om det.

»Man skal være ærlig: Prøv at hør skat. Det her handler ikke om dig, men om mig. Jeg har et problem med, at du har taget på. Det vil jeg gerne gøre noget ved og tage ansvar for. Samtidig vil jeg høre dig, om vi i fællesskab skal lave vores kost om eller dyrke motion sammen?« siger Mette Glargaard.

Ifølge parterapeuten giver det den overvægtige partner muligheden for at føle støtte i en kamp mod kiloene eller for at fortælle, at man har det helt fint med sine ekstra fedtdepoter. Og hvis det sidste er tilfældet, skal man som kæreste, ægtefælle eller samlever acceptere den beslutning og finde ud af, om man kan leve med det.

Problemet skal desuden angribes ens - ligegyldigt om det er en kvinde eller mand, der har tilføjet et par deller til mavsen.

Vær aldrig nedladende

Mette Glargaard forklarer, at det værste man kan gøre er at være »halvmorsom eller nedledende«.

»Er du ikke blevet småfed? Tror du ikke, at du skulle lade den ekstra portion mad stå? Har du nu godt af den is? Det frygtelige ved det er, at man giver den anden skam og skyld,« siger hun.

Læs også:

De tankeløse stikpiller giver partneren følelsen af, at det hele kan være lige meget – og så kan problemet blive værre. Trøstespiser man, og føler man tilmed, at kæresten finder en fed og grim, vil man trøstespise mere.

Men skylder man sin partner, at se ud som da man mødtes?

»Nej, absolut ikke,« siger Mette Glargaard og uddyber:

»Man skylder ikke nogen mennesker noget som helst. Aldrig. Vi bliver betalt af vores chef for at udføre et bestemt stykke arbejde, og det er det eneste sted, hvor nogle kan have forventninger til os. Ellers skylder man kun sig selv noget. Skylder sig selv at få det bedste liv nogensinde.«