Linse Kessler, der netop er kommet hjem fra Lituaen, hvor bryster og ansigt var under kniven, lider ikke kun for skønheden. Hendes stressede liv betyder, at hun er blevet ramt af mavesår.

»For et par måneder siden vågnede jeg og havde så ondt, at jeg ikke kunne røre mig. I løbet af dagen blev det værre og værre, og da jeg om aftenen skulle spise hos min mor, sagde hun, at jeg skulle på hospitalet. Lige med det samme«, siger Linse til herognu.dk.

Besøget på hospitalet udløste ikke en opløftende melding.

LÆS OGSÅ: Så medtaget er Linse efter operation: Se billederne

»Lægen sagde, at det var et blødende mavesår. Jeg skulle omgående holde op med at drikke kaffe uden fløde og rydde min kalender i 60 dage. Fløden var o.k., men jeg kan ikke bare tage fri. Til gengæld har jeg lyttet og er begyndt at drosle ned«, fortæller Linse, der også lider af nedsat lungekapacitet, og nu er på medicin.



SE OGSÅ: Linses vilde forvandling

Trods nedtrapningen og lægens dom er Linse fortsat aktiv i 'Familien fra Bryggen', der løber hen over skærmen hver torsdag på TV3.

Denne artikel er oprindeligt bragt hos Her og Nu.