Skru ned for den larm.

I disse dage er det 30 år siden, verden lærte en sang at kende, der hedder ’We Built This City’. Den er siden blevet kaldt verdens dårligste sang af adskillige musikmagasiner, bloggere og branchefolk og er ovenikøbet blevet beskyldt for at dræbe god rock i 80’erne.

Siden da er der løbet meget musik igennem populærkulturens fordøjelsessystem, og endnu har ingen sang givet samme sure opstød som ’We Built This City’. Alligevel har der da være infamt dårlige sange hist og her, og selvom ingen kan slå 80’er hittet af pinden har mange været tæt på.

Vi vil gerne ’hylde’ de dårlige hits og har her lavet en top 10 over dette årtis foreløbigt dårligste sange, der har fået nævneværdig succes:

LÆS OGSÅ: Livet som ukendt rockstjerne: ”Det er ikke rock’n’roll, det er benhårdt arbejde"

#10: Emilio: Boombastic (2015)

Indrømmet: Det var en dårlig idé at se Paradise Hotel for at lede efter god musik. Når det så er sagt, er ’Boombastic’ så ringe, at selv spritstive Paradise-deltagere må undre sig over, hvorfor de skal høre den sang. For det første er titlen ’Boombastic’ ikke et ord. For det andet er, den højest sandsynligt både søde og rare Emilio en rapper på et niveau, hvor alle kan være med. Især hans rim skulle nok have været forbi en eller anden med en ordbog, inden de blev indsunget: ’Jeg tror, jeg drømmer, for det her må være paradise, dine kokosnødder sidder godt i din bikini, du’ for nice’.

#9: Rihanna, Kanye West og Paul McCartney: FourFiveSeconds (2015)

Paul for helvede! Det har ikke været på grund af pengene, så hvorfor udsende denne halvfærdige sang? Hvis der er noget, Paul McCartney er garant for, så er det den gode, velkomponerede melodi, men det ser ikke ud til, at han har fået meget indflydelse på projektet her, der mest lyder som en jamsession bagerst i en lejrskolebus, og Yeezus him-self falder fuldstændig igennem. Videoen er også en parodi på sig selv. Nyd især Rihanna og Kanye, der forsøger at danse til ingenting, og 1:34 inde i sangen, hvor instruktøren har bedt McCartney lade som om hans guitar er et orgel.

LÆS OGSÅ: Fra magasinet: Bikstok om bagsiden af medaljen

#8: Ellie Goulding: Burn (2013)

Forestil dig hende forstadspigen med de fabriks-afklippede cowboyshorts, der danser klokken 7 om morgnen mens Distortions sidste højttaler bliver slukket, i en rus af kosmisk kærlighed, beats og MDMA. Forestil dig, at man gav hende en pladekontrakt. Det er sådan Ellie Goulding lyder. Hendes hit, Burn, handler om, at hvis vi nogensinde skal få vendt denne synkende skude, vi kalder Moder Jord, så bliver vi som samfund nødt til at tillade unge mennesker at feste. Men ak, sådan føler Ellie ikke, at tingene er. Derfor må hun og hendes venner feste så hårdt, at det spreder en kærlighed så stærk, at det kan ses fra det ydre rum. Tag den, far og mor.

#7: Nicky Minaj: Pund the Alarm (2012)

Du ved, du har fat i en skidt sang, når den bedste del af nummeret, er en dub step-sekvens. Den bliver så gentaget tre gange, for at få nummeret til at fylde de magiske 3,25 minutter. Teksten handler i al sin minimalistiske skønhed om at drikke, danse og se lækker ud. Og så noget med en alarm, der tilsyneladende udløser en så rædselsfuld lyd, at selv Nicky Minaj stopper op. Alt i alt lyder ’Pund the Alarm’ som en syv-otte dårlige idéer, presset sammen til ét forvirret nummer.

LÆS OGSÅ: Ron Burgundy forsvarer Bieber: ”Den her fyr gør alt rigtigt”

#6: Flo Rider: Good Feeling (2011)

Det smarte ved at være Flo Rider er, at man ikke behøver opfinde den dybe tallerken hver gang. I dette nummer sampler rapperen fx Aviciis ’Levels’, der i sig selv er et sample af Etta James’ ’Something’s Got a Hold on Me’ fra 1962. Derfra går det over stok og sten med Flo Rider der fortæller os, at han en skønne dag vil blive udnævnt til præsident, og at han er som Bill Gates i den forstand, at det vil kræve et geni at forstå hans idéer. Som om det ikke var nok, lader Flo Rider os vide, at han er så modig, at han sover i løvens hule. Så tror man nok, vi andre kan forstå, hvorfor der er noget ved at være Flo Rider.

#5: KATO, Ida Corr, Camille Jones og Johnson: Sjus (2011)

Forskere troede, det var umuligt. Den største poet nogensinde, William Shakespeare, måtte give op. Ida Corr gjorde det: Hun rimede ’jeg ved godt, hvad jeg skal være stiv i’ med ’daiquiri’. De fire venner på ’Sjus’ synger en sang om, at de fester mere og bedre end alle andre, men altså kun hvis de får en lille sjus at starte på. For at please det politisk interesserede publikum smider de så en reference til tidligere Farum-borgmester Peter Brixtofte ind, der blev meldt til bagmandspolitiet ni år før ’Sjus’ efter en sag om hemmelige lån og overskridelse af det kommunale repræsentationsbudget.

LÆS OGSÅ: Blufferens historiske guide til musikgenrerne

#4: Psy og Snoop Dogg: Hangover (2014)

Ironisk nok er denne sang det sidste, du har lyst til at høre, når du har tømmermænd, for den er fuld af irriterende, skingre lyde og dårlig tekst. Den slags var meget sjovt i ’Gangnam Style’, men nu må det også høre op. Flere penge kan amerikanske bagmænd ikke klemme ud af koreanske Psy. Myterne siger, at Snoop Dogg engang var en respekteret gangstarapper, med fantastiske numre som ’G’s and Hustlas’, ’What’s My Name’ og ’Gin and Juice’, men i disse år er han manden, man smider ind i tvivlsomme sange for at sørge for et par hundrede tusind flere solgte kopier. De to sammen er et umage par, sangen er forfærdelig, hvad end du er kampstiv på disko-dasko, kører bil eller har tømmermænd, og pillede man alarmlydene og gentagne ord ud, ville der ikke være andet tilbage end to pengeglade, udbrændte mænd.

LÆS OGSÅ: De 10 mest sexede musikvideoer

#3: Jennifer Lopez og Iggy Azelea: Booty (2014)

Et hurtigt recap: For længe siden (i starten af forrige årti) rendte en kvinde ved navn Jennifer Lopez rundt med en stor røv, men verden var simpelthen ikke klar til den slags. Det var for kompliceret til 00’erne. Nu er store numser så blevet det nye, blandt andet på grund af rapperen Nicky Minaj, og det vil tidligere nævnte Lopez gerne være en del af. Hun er dog blevet 46 i mellemtiden, og har derfor allieret sig med Minaj’s gode veninde Iggy Azelea. De to synger nu en sang om, at de har store røve, i fald radiolyttere over hele verden skulle have glemt det. For at få sangens hovedtema igennem, siger de ’booty’ ikke mindre en 43 gange i løbet af 3,5 minut, altså 12,3 gange i minuttet.

#2: Miley Cyrus: We can’t stop (2013)

Hvis nogen ikke skulle have hørt det, så er Hannah Montana blevet voksen og farlig. Nu hedder hun Miley og kan godt lide at knalde, holde fest og twerke. Også selvom hendes sang er stort set blottet for rytme, at ingen ville kunne twerke til det, hvis de prøvede. Hun kan også godt lide kokain, men det siger hun på en så underforstået måde, at kun Miley og universitetsprofessorerne fanger det: ’Everyone in line in the bathroom, trying to get a line in the bathroom’. Det er ordspil, det er underfundigt, det er den nye Miley. Sidst men ikke mindst gentager hun igen og igen, at hun kan gøre og sige, hvad hun vil, om dog hun ikke har ambitioner om at sige andet end slet skjulte referencer til stoffer og sex. Alle tiders.

#1: will.i.am. og Britney Spears: Scream and shout (2012)

Der var engang, hvor will.i.am. var forsanger i et jazz-hip hop fushion band, der i svundne tider blev signet af gangstarapperen Eazy E. Nu vil han hellere være en alien. Britney Spears var også en ung, glad pige med en lys fremtid. Nu vil hun hellere være stemmen bag fire forskellige linjer på dette årtis dårligste sang. De to venner hørte året forinden (i 2011) sangen ’Party Rock Anthem’ og lod mærke til, at folk godt kunne lide catchphrasen ’Ev’ry day I’m Shufflin’ sagt med en sjov stemme og har derfor proppet deres sang med forskellige sætninger, man som lytter kan tage med hjem. Derudover var computerskabte lyde i uendeligt loop meget populære det år, så det er der også meget med, og som en ekstra bonus minder de konstant folk om, hvem de er, som for at sige ’vi er stadig i live’.

LÆS OGSÅ: Verdens 10 ringeste film de seneste 10 år

LÆS OGSÅ: 75 film enhver mand bør se

LÆS OGSÅ: 9 film om musikere der døde før tid

Artiklen er oprindelig bragt hos euroman.dk