"Arrow"-skuespilleren Colton Haynes valgte et Miss Piggy-kostume til weekendens Halloween-fest.

Som blot 15-årig begyndte Colton Haynes at arbejde som model, og han fik hurtigt succes med kampagner for Abercrombie & Fitch, J.C. Penney og Ralph Lauren. Siden begyndte 28-årige Colton Haynes som skuespiller, men selvom han også bruger i udseende i sin nye karriere, så er han ikke bleg for at gemme sit pæne ydre væk for en stund.

LÆS OGSÅ: Se Møs vilde Halloween-kostume

I weekenden gik USA – og i særdeleshed Hollywood – Halloween-amok, og her valgte Colton Haynes at optræde som Miss Piggy fra ”The Muppet Show”, dog i en mere afslørende udgave end hvad seerne kender fra børneshowet.

Der var næsten frit udsyn til et par store falske bryster, og den hårdtprøvede kjole overlevede da heller ikke nattens fest, så der blev blandt andet taget græskar i brug for at skjule de kunstige fortrin.

LÆS OGSÅ: Kendtes kiksede kostumer: Nazistisk fadæse, rygende racistisk og provokerende gudinde

I Hollywood er Heidi Klum kendt for sine vilde Halloween-kostumer, men Colton Haynes er bestemt heller ikke bleg for at gemme sig selv helt væk for en aften. Tidligere år har han været klædt ud som havheksen Ursula fra ”Den lille havfrue” og prinsesse Fiona fra ”Shrek”.

Ingen Miss Piggy uden en Kermit, så skuespilleren Ally Maki havde klædt sig ud som den talende frø.

Colton Haynes kan for tiden opleves i ”Arrow” og ”Scream Queens”, mens han næste år spiller med i filmen ”Rock That Body” sammen med Scarlett Johansson, Demi Moore og Ty Burrell (Modern Family).

Artiklen er oprindeligt bragt hos herognu.dk