De færreste mænd på 37 år har tid og lyst til at rejse på lange ferier alene med deres mor. Ikke desto mindre er det nøjagtigt, hvad tv-vært Jacob Riising har gjort.

Med sin mor under armen rejste Jacob Riising verden rundt, og resultatet kan man i øjeblikket se i programmerne ”På rejse med Riising og mor” på DR.

»Det har været dejligt at have hende med, men det har også været pinligt. Der har været mange gange, hvor jeg bare har tænkt: ”Hvorfor fanden har jeg taget min mor med?”,« griner Jacob og forklarer, at mor Brita hurtigt påtog sig en opdragerrolle overfor sin voksne søn.

LÆS OGSÅ: Birgitte Hjort Sørensen vinder publikumspris: Jeg er så glad

»Det kunne jeg slet ikke lade være med. Så sagde jeg: ”Dæmp dig nu og lad være med at skabe dig, ellers bliver de andre trætte af dig”,« fortæller en tydeligt underholdt Brita.

Jacob måtte sande, at han var en anden Jacob under optagelserne til programmerne med sin mor, end han plejer at være på jobbet. Og nogle gange blev mor-søn-rollerne også byttet om på rejsen.

LÆS OGSÅ: Rasmus Tantholdt: Jeg lever med frygten

»Det værste har været at se min mor gøre farlige ting. Så blev jeg nervøs for hende, ligesom jeg bliver det med min børn,« forklarer Jacob og fortæller, at han da også måtte sørge for, at mor drak nok vand og fik solcreme på.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang efter bruddet: Mændene står i kø

Selvom det har været hårdt at have sin mor med på slæb, er der ingen tvivl om, at Jacob er utrolig stolt af alle de ting, hans seje 74-årige mor har været igennem. For eksempel faldskærmsudspring og hajdykning.

»Jeg gjorde flere ting, end jeg havde regnet med. For nu havde Jacob arrangeret det, og jeg ville jo ikke gøre barnet ked af det,« griner Brita.

Artiklen er oprindeligt bragt hos herognu.dk