Det væltede Moniques verden, da hun blev mor igen, og hun endte med at græde mere end datteren.

Den 25. april blev Monique Von Appen mor til to, da datteren Marina kom til verden, kun 14 måneder efter hun var blevet mor for første gang til Manila. Det er i sig selv hårdt nok at have pseudotvillinger, men oven i det hele er Monique alene med sine piger, og den tidligere ‘Paradise Hotel’-vinder fik en hård start på livet som mor til to. Det indrømmer hun nu i et hudløst ærligt blogindlæg.

– Det var uvirkeligt at få Marina i mine arme. Hun græd fra første øjeblik, hun kom. Da vi kom hjem begyndte alle mine følelser at vælte ud af mig. Jeg græd hele tiden, min dårlige samvittighed over for Manila fyldte så enormt meget. Det, at jeg ikke kunne være der 100% for hende, gjorde så ondt. Marina krævede så meget af mig konstant. Hun græd HELE tiden, skriver Monique på bloggen og fortsætter:

– Jeg lavede ikke andet end at trøste, trøste og trøste hende. Jeg følte, at jeg overså Manila, og jeg var så bange for at miste mit bånd til hende på grund af Marina. Som dagene gik, fik jeg det værre. Jeg blev bange. Bange for at have fået det, man kalder en efterreaktion. Jeg græd flere gange om dagen. Sommetider græd jeg mig selv i søvn. Jeg følte ærlig talt, jeg græd mere end Marina.

LÆS OGSÅ: Monique: Mit forhold til Mark er ikke det samme efter fødslen

Kan jeg give mit barn væk?

På bloggen indrømmer Monique, at hun nok fik den efterreaktion, hun frygtede så meget, og hun havde ofte besøg af sundhedsplejersken, som hun talte åbent med om sin situation. Hun kunne ikke skjule sine frustrationer, og selvom hun gjorde alt for at komme Marinas gråd til livs, så var der intet, der hjalp.

– Jeg sad med tanker som “Jeg gider ikke mere. Hvor kan jeg fortryde, at hun ødelægger min tid med Manila. Hvorfor er hun så krævende, hold nu FUCKING op med at græde!!!”. Jeg havde nærmest lyst til at sætte hende uden for døren. En tanke var slem “kan jeg give hende væk?”, skriver Monique og fortsætter:

– Men nej, selvfølgelig kunne jeg ikke det! Jeg blev simpelthen nødt til at tage mig sammen. Hun har ikke valgt at komme til verden. Det valgte jeg! Så nu må jeg også være der for hende. Jeg kan stadig kvæle min pude, min dyne og tæve min madras, når hun græder! Hun græder så højt, og hun bliver ved og ved, og intet hjælper på det.

LÆS OGSÅ: Monique og Mark er blevet forældre igen: Sådan gik fødslen

Tættere på Marina end Manila

Monique kæmpede sig igennem de første to måneder, og gråden at stilnede af. Monique begyndte at hade sig selv for de grimme tanker, hun havde haft om sin nye titel som mor til to, men hun måtte sige til sig selv, at det var okay og ganske naturligt at have haft de følelser, når man er så presset og i søvnunderskud.

Hun var dog alligevel parat til at få hug, da hun udgav sit ærlige blogindlæg om den første tid som mor til pseudotvillinger, men følgernes reaktion viser i den grad, at Monique ikke er alene, og hun bliver hyldet for sin ærlighed på Instagram. Heldigvis kan Monique nu begynde at se fremad.

– 3 Måneder er nu gået, og jeg føler mig så tæt knyttet til Marina. Jeg vil vove og påstå, at jeg føler mig tættere på hende, end jeg gjorde med Manila, da hun var 3 måneder gammel. Jeg var altid så bange for, om kærligheden til dem ville være forskellige, og ja det er kærligheden til dem. De har forskellige behov, men ved I hvad, jeg elsker dem lige højt. Jeg behøvede ikke at frygte, om jeg har kærlighed nok til begge, for selvfølgelig har jeg det. Jeg elsker dem stadig lidt mere for hvert sekund der går, slutter Monique på bloggen.

Læs hele Moniques ærlige blogindlæg her, og se billeder af hendes to piger herunder.

LÆS OGSÅ: Monique taler ud om parforholdet: Derfor gik Mark og jeg fra hinanden

LÆS OGSÅ: Mark om samarbejdet med Monique : Sådan deler vi Manila

LÆS OGSÅ: Mark åbner op om forholdet til Monique: Finder vi sammen igen?