I 2001 blev Truls og Tobias født. I dag er Tobias 15 år gammel og hedder Emma.

Hun er ved at blive en stor succes på YouTube, hvor over 30.000 brugere abonnerer på hendes videoer, skriver Side2.

Da Emma var lille, klædte hun sig ud som en prinsesse og malede sine negle med neglelak. Emmas mor, Tina, troede først, at det var en fase, der ville passere. Forældrene indså dog snart, at det ikke var tilfældet.

»Det er en underlig fornemmelse, hvor man ikke rigtig ved, hvad man skal gøre, eller hvordan man kan komme videre,« siger Tina til Side2, og fortæller, at hun tog kontakt til en psykolog og fik hjælp på et center, der arbejder med transkønnede.

Emma modtager nu behandling, hvor den mandlige pubertet bremses for at forhindre hende i at få skæg og adamsæble, og når Emma er 18 år, vil hun gennemgå sin kønsskifte.

»Jeg vil vise, at det går godt, og at du kan leve et normalt liv,« siger Emma, der kendes fra den norske serie 'Født i den forkerte krop'.