KLUMME: Jeg har altid gerne villet være bedre til at leve i nuet. Og jeg har da også forbedret mig, efter jeg er blevet mor. For når det kommer til mine børn, lever jeg næsten 100 procent i det, der foregår her og nu: Min datter er blevet to år og lever fuldt ud op til devisen om ”terrible two’s”.

LÆS OGSÅ: Terrible twos: Overlevelsesguide til trodsalder

Så med hende handler det så vidt muligt om at undgå minefelterne såsom at sætte ’Teletubbies’ på om morgenen, når det er den, hun beder om, men i virkeligheden mener ’Walter og Trofast’. Min søn er til gengæld blevet fire år og er kommet ud af ”de umulige år” og blevet til en interessant lille fyr, der funderer over livet. Så med ham handler det om at give svar på de store spørgsmål på en lempelig måde, når han for eksempel spørger om, hvorfor mor og far engang skal dø.

I det daglige tænker jeg ikke meget over, hvordan fremtiden med mine børn bliver – måske fordi hverdagen lige nu fylder rigeligt i sig selv. Men en sjælden gang imellem sniger tanken sig ind: Hvordan bliver det at have teenagere, der har egne holdninger og endda gode holdninger? Og hvordan bliver det, når de opdager, at mor ikke er perfekt og også kan begå fejl? Og endnu værre: Hvordan skal jeg overbevise dem om, at de ikke skal drikke, ryge og have sex, uden de opdager, at mor selv har gjort de ting i stor stil?

LÆS OGSÅ: Pinlige spørgsmål: Boller I, mor og far?

I den forbindelse er der især 9 ting, jeg virkelig aldrig håber, mine børn finder ud af omkring deres bedrevidende og ”perfekte” mor, for hvis de gør, vil jeg være i alvorlige problemer med min argumentation.

1. At jeg engang kastede op på mine forældres dørmåtte

Jeg har været fuld en hel del gange som teenager. Og sådan skal dét være. Det er jeg ikke som sådan flov over. Men mine børn behøver ikke høre om detaljerne – som da jeg efter en ekstra våd aften med for lidt fast føde samt (endnu) en taxatur til Gentofte fra Boltens Gård i indre København kastede op på mine forældres dørmåtte. Det var ikke et kønt syn at vågne op til dagen efter, men jeg reagerede bare med et ”Addd, der er en hund, der har kastet op på dørmåtten!”

2. At jeg engang var sammen med en ny fyr hver aften på en fjorten dages ferie til Cypern

Jeg har ikke altid været det voksne og ordentlige menneske, jeg er i dag (nogle dage). Som teenager havde jeg også en vild side, der især blev udløst af Martini og den usandsynligt ulækre og kvalmende søde tyske ”hvidvin” Liebfraumilch (åh gud, det var svært at indrømme). Som 17-årig brugte jeg fjorten dage på Cypern med min bedste veninde, og sydens sol gør noget ved især unge mennesker, der er langt væk fra deres forældre. I mit tilfælde forelskede jeg mig i en ny fyr. Hver aften.

3. At jeg engang stjal en hårmousse

Jeg har aldrig brugt hårmousse, men alligevel stjal jeg som 15-årig én sammen med min veninde. Hvilket højere formål, det skulle tjene, ved jeg ikke, men det var vores lille (slemme) hemmelighed.

4. At jeg pjækkede

Da jeg gik på universitetet, havde jeg mildest talt en løssluppen tilgang til det med at gå til timer. Hvis et fag var kedeligt eller irrelevant for mig, kom jeg sjældent. Og hvis det regnede rigtig kraftigt, kunne jeg sagtens finde på at blive hjemme den dag. Det er et under, at jeg klarede mig igennem fem år.

5. At jeg i nogle perioder spiser slik hver aften

Jeg er som et barn uden forældre, når det kommer til mit slik(over)forbrug. Jeg spiser alt for meget alt for ofte. Hvorfor har jeg ikke den dér stopklods, der fortæller mig, at det ikke er en mulighed at spise et kilo slik om ugen? Gudskelov for, at mine børn trods alt sover klokken 20 om aftenen, når jeg æder løs som en anden hæmningsløs tosse.

LÆS OGSÅ: 7 grunde til at jeg spiser slik hver aften

6. At jeg hader at dyrke motion

Når min mand hentyder til, at jeg jo ikke rigtig har dyrket motion – som i hele mit liv – holder jeg stadig krampagtigt fast i, at jeg da både gik til jazzballet, hiphop og kunstskøjteløb, da jeg var ung. Men hvis vi ser bort fra perioder med yoga og fitnesscenter, så har jeg aldrig rigtig brændt for at røre min krop. Min mand derimod er tidligere fodboldspiller og er typen, der går psykisk ned, hvis han ikke bruger sin krop i en længere periode. Indrømmet: Jeg er bare ikke sportstypen – men jeg er samtidig i total fornægtelse, da jeg har planer om at begynde at løbe i aften (eller i morgen – eller aldrig).

LÆS OGSÅ: Jeg er mor – men jeg er også maratonløber

7. Døddrukken i en alder af 31 år

For nogle uger siden præsterede jeg i en alder af 31 år at drikke mig så fuld, at jeg på en bar på Nørrebro, hvor man ikke bør sætte sine ben, når man er en dag over 25 år, fik stjålet min pung og blev frarøvet blandt andet mine børns sundhedskort (og hæder og ære). Ydmygelsen blev ikke mindre af, at min mand fandt mig sovende med alt tøjet på i stuen i vores lejlighed. Mine børn så heldigvis ikke noget.

8. At jeg også hadede at få sunget fødselsdagssang som barn

Da min søn fyldte fire år, græd han for første gang i flere år, da jeg afleverede ham i børnehaven. Han brød sig ikke om al den opmærksomhed, han vidste, dagen ville byde på, allerede da han så flagstangen i gangen. Og ligegyldig hvor inderligt jeg har forsøgt at forklare ham, at det er en dejlig ting at blive sunget for og så videre, lige lidt hjælper det. Og jeg forstår ham godt. Jeg brød mig heller ikke om det, da jeg var barn: De forventningsfulde øjne, der hvilede på mig, og følelsen af at være lillebitte og i centrum.

9. At jeg engang slog op med en kæreste på grund af en togbillet

En af mine første kærester boede et godt stykke nord for København. Og han var rigtig sød og kærlig (og usikker og lugtede lidt af sved), men det, der endte forholdet i sidste ende var, at jeg simpelthen ikke ville bruge pengene på togbilletten, men hellere på (endnu flere) billige toppe fra H&M og sko med 15 cm. høje hæle.

Hvis  mine børn finder ud af ovennævnte, overlever jeg nok. For i virkeligheden har de sikkert godt af at vide, at jeg også bare er et menneske. Men jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at holde dem hen i uvisheden.

LÆS OGSÅ:  Sådan taler du om sex med dit barn

LÆS OGSÅ: Hvorfor hylder samfundet dem, der kører livet videre i samme tempo, efter de har fået børn?

LÆS OGSÅ: Hemmeligheder: 10 ting mødre skjuler

Artiklen er bragt i samarbejde med www.voresborn.dk