Hvis alt går efter planen, bliver Johan Wohlert far igen om to uger. Men den medicin-studerende Anastasia Maria Loupis, der om et par uger venter barnet, er han ikke længere sammen med.

HER&NU erfarer, at parret gik fra hinanden for nogen tid siden og Mew-stjernen er nu sammen med træneren og koreografen Camilla Malmberg.

LÆS OGSÅ: Thomas Evers smaskforelsket: Han er ikke nogen bad boy

- Vi er to mennesker, der har mødt hinanden. Vi har så hver især en del bagage, vi har begge børn, og nu prøver vi at få det til at fungere, fortæller Camilla, der har tre børn fra et tidligere forhold, mens Johan har sønnen Tristan, ni, med Pernille Rosendahl.

LÆS OGSÅ: Caroline Wozniacki i amerikansk komedieserie

HER&NU har uden held forsøgt at få en kommentar fra Johan Wohlert og Anastasia Maria Loupis, men Camilla Malmberg siger, at der ikke er noget drama.

- Den del af det er afklaret. Det bliver ordnet privat, forklarer hun.

Artiklen er bragt i samarbejde med www.herognu.dk