Den arbejdsomme lille pige er ikke helt tilfreds med, at hun ikke har et job.

Med en hårdtarbejdende mor som Mascha Vang at se op til, har Hollie Nolia fået en god arbejdsmoral ind med modermælken, og hun var da også kun 3 år gammel, da hun sidste år fik sit første arbejde i form af tøjkollektionen Hollie Nolia fra Hust & Claire.

I år er der dog ikke kommet nogen kollektion fra Mascha og datteren, og det har fået flere af bloggerens følgere til at spørge ind til, hvorfor der ikke er kommet mere Hollie Nolia børnetøj, så nu svarer Mascha på sin blog.

– Vi lavede som planlagt to kollektioner i 2016 og havde også en rigtig fin sommerkollektion klar til foråret, som vi har arbejdet længe på at designe og finde de rette metervarer og prints til. Vi valgte dog at stoppe, imens legen var god, da der skete nogle uforudsigelige problemer med leverancer, der var ude af vores hænder, som gjorde, at vi måtte tage et valg. Det blev, at vi ikke satsede på et år mere, selvom det blev taget så fint imod – ikke bare i Danmark, men i 8 andre lande også, skriver hun.

LÆS OGSÅ: 17-årige ‘Årgang 0’-Mathilde flytter sammen med kæresten

I stedet satser hun nu på sin egen selvbrunerserie, som også er blevet et kæmpe hit. Men det giver hende dog problemer med datteren, der nu har fået smag for livet som selvstændig.

– Hun spørger allerede efter nyt arbejde, så hun kan købe legetøj selv, så det må vi jo få fundet til damen, skriver Mascha og understreger, at det har været sjovt at arbejde med tøjkollektionen, og hun håber ikke, at eventyret er helt slut.

LÆS OGSÅ: GALLERI: Maschas vilde forvandling

LÆS OGSÅ: Mascha Vang bekymret for sin datters fremtid

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.dk.