Ruuds nye kæreste Malou kan ikke holde ud at se ‘Landmand søger kærlighed’.

I sidste uge i ‘Landmand søger kærlighed’ så det rosenrødt ud mellem Emma og landmanden Ruud, men kærligheden holdt ikke, og kort efter fandt Ruud sin nye kæreste Malou, som er 20 år gammel og arbejder som landmandselev.

Selvom Malou har vidst fra starten, at Ruud deltog i programmet, så har hun ikke været en af dem, der fulgte med hver tirsdag, når det blev sendt.

»Jeg vil ikke se programmet. Jeg så det første, og troede, at jeg kunne holde det ud, men nej. Jeg ved godt, at det er optaget for flere måneder siden, men det føles som om, at det er lige nu, at han flirter og kysser med andre,« siger hun til tv2.dk.

LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-Ruud har droppet Emma og fået ny kæreste

Ikke fedt at have en tv-kæreste

Malou havde ellers selv sendt et brev ind til Ruud i programmet, men det blev indsendt for sent, så det nåede ikke at komme med. Heldigvis fik hun alligevel sin tv-landmand, men hun synes ikke, at det er et plus, at kæresten har været på tv.

»Jeg ignorerer det bare, når folk de kigger, for så kigger de jo bare på min kæreste. Men det er ikke så fedt, når folk spørger om det er sejt at være kærester med én, som er kendt fra tv. I mine øjne er han bare en helt almindelig fyr,« siger Malou til tv2.dk og forstætter:

LÆS OGSÅ: Tv-landmanden Ruud: Jeg fik knust mit hjerte

»Ruud er stille og rolig og super sød. Han vil gerne være super romantisk, hvis han kan slippe afsted med det.«

Det forelskede par har nu været sammen i tre måneder, og på sin Facebook-profil, skriver Malou, at det er dejligt ikke at skulle holde forholdet skjult længere, og hun glæder sig til en fremtid med sin Ruud. Se hendes søde opslag herunder:

LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-Ruud fravalgte Carina: Jeg græd i to dage

Artiklen blev oprindeligt bragt hos Realityportalen.dk