'De unge mødre'-deltageren har fået endnu et barn i familien.

Natascha Linea Kaup kan nu kalde sig mor til tre – i hvert fald på en måde. ‘De unge mødre’-deltageren har dog ikke fået et ekstra sæt barnefødder i hjemmet. I stedet har hun fået sig et planbarn, treårige Bernadette fra Burkina Faso, fortæller hun på sin blog.

»Vi har jo ALT, og de har jo absolut intet. Derfor besluttede jeg mig for, at jeg ville hjælpe mere, end hvad jeg gjorde nu, men når man er så langt væk fra de børn, som virkelig har brug for vores hjælp, hvad skal man så lige gøre? Vi valgte simpelthen at få et barn mere i familien,« skriver hun.

»Jeg synes faktisk, at det er enormt dejligt at betale til et barn, hvor man kan følge barnets opvækst og få tegninger derfra. Og en dag, når man har penge nok, kan man komme ned at besøge hende og se, at de penge, man donerer hver måned, faktisk hjælper og sørger for, at barnet får en så god opvækst som muligt og får en chance for at blive til noget her i livet.«

LÆS OGSÅ: Natascha Linea har klippet alt håret af

Inspireret af far

Natascha Linea fortæller til Realityportalen.dk, at det var hendes far, Ole, der satte tankerne i gang hos hende. Det er en måned siden, hun fik sit planbarn, som hun hver måned skal betale 225 kroner og en lille gave til.

»Min far begyndte for cirka et år siden at have et planbarn, og siden har jeg haft i tankerne, at jeg også gerne ville have et. Og det har jeg altså nu,« siger den unge mor, der fortæller, at datteren Lia også interesserer sig for sin afrikanske søster.

Natascha Linea har sendt første betaling til Bernadette, mens hun i går også sendte en lille gave af sted til den afrikanske pige.

»Vi sendte nogle billeder af os, et brev, en tegneblok samt farver og et lille armbånd, som Lia valgte. Jeg fortalte hende kort, at vi gav penge til hende her pigen, da hun ikke havde nogle penge.«

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Rasmus ramt af kræft

»Lia er involveret på sit eget niveau. Jeg havde fået et planbarn, om jeg selv havde børn eller ej, men jeg håber da på, at det kan lære hende, at man skal hjælpe de svage – ligsom da hun under flygtningekrisen var med på asylcentret,« siger Natascha Linea.

Den unge mor fortæller desuden, at datteren kender til Afrika gennem en tegnefilm. Men hun har vist ikke helt forstået, hvor stor afstanden er.

– Hun viser billedet af hende til alle, som kommer hjem til os. Hun sagde i går aftes, at hun gerne ville besøge hende og lege med hende i dag. Der måtte jeg forklare hende, at det kunne vi altså ikke lige nu, griner Natascha Linea.

LÆS OGSÅ: Trods afgørelse om faderskab: Mathias er ikke far

Rejsen booket

Men der er allerede planer for, hvornår Lia kan lege med sin afrikanske søster. Natascha Linea fortæller, at hun planlægger at rejse til Burkina Faso for at besøge Bernadette næste år. Hotellet er bestilt – men dog ikke betalt – til den unge mor, datteren Lia og sønnen Novah.

‘De unge mødre’-deltageren glæder sig til rejsen, der dog kommer til at gøre et stort indhug i privatøkonomien. Hotellet kommer til at koste 6000 kroner, mens flybilletterne står i minimum 12.000 kroner tur/retur for tre personer, men formentlig kommer til at koste mere.

25.000 kroner for rejsen samlet er nok ikke et helt skævt bud, og derfor skal der spares omkring 2000 kroner op hver måned i det næste år, inden de tre rejser af sted næste sommer. Men det mener Natascha Linea godt, at hun kan få råd til.

»Ja, selvfølgelig kan jeg det. Jeg sparer op,« slår ‘De unge mødre’-deltageren fast.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea er kommet ind på drømmeuddannelsen

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Artiklen er oprindeligt bragt hos realityportalen.dk