'De unge mødre'-deltageren ved godt, at hun ikke er garanteret, at sygdommen holder sig i ro.

»0,00071 – Det er godt nok et meget, meget lille tal! Men et tal med en gigantisk betydning. Det er nemlig svaret på min følsomme prøve, der beskriver, hvor meget leukæmi de kloge laboranter har brugt de sidste 14 dage på at tælle op i min seneste blodprøve.«

Sådan startede ‘De unge mødre’-deltageren Nadja Kaagh i sidste uge et positivt opslag på sin Facebook-profil. Her kunne hun nemlig igen konstatere, at der var gode nyheder fra lægerne i forhold til den kræftsygdom, der tidligere var ved at tage livet af hende i en alt for ung alder.

LÆS OGSÅ: Husker du Mathilde fra ‘Årgang 0’? Så smuk er hun blevet

Den fantastiske nyhed blev hurtigt delt af flere forskellige medier, men selv om nyheden naturligvis også har skabt glæde hos Nadja og familien, så slår hun fast, at alt desværre ikke er rosenrødt endnu, og at hun stadig hver dag skal kæmpe en kamp.

»Disse gode nyheder er udelukkende på grund af behandlingen, som jeg selvfølgelig skal fortsætte med resten af mit liv, hvis jeg vil undgå at blive alvorligt syg af leukæmien. Det var denne behandling, der i 2012 kørte kliniske test på i USA og endnu ikke var godkendt, men som professoren på Hæmatologisk afdeling på Århus Sygehus kæmpede for at få mig optaget i, da alle andre muligheder var ved at være udtømt,« siger hun til Realityportalen.dk.

»Ligeledes er det vigtigt at få med, at leukæmien er kronisk, så den er stadig i min krop og vil jo altså kunne blusse op til enhver tid – som den gjorde tilbage i 2011, da jeg blev immun overfor det kemo, jeg fik dengang. Den risiko lever vi stadig med. Man er aldrig garanteret noget, hvilket også betyder, at jeg fortsat skal til kontrol og have taget prøver hver tredje måned for at være sikker på, at leukæmien stadig reagerer på medicinen,« fortsætter hun.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Nadja: Jeg slipper aldrig helt af med kræften

Mange bivirkninger

Hver eneste dag er en kamp for Nadja, der er hårdt påvirket af sygdommen og de behandlinger, hun modtager, så den kan blive holdt i ro.

»Det er jo desværre sådan, at jeg stadig har symptomer på leukæmi og rigtig mange bivirkninger af kemoen. Så selv om jeg ikke har en aktiv leukæmi lige nu, så lever jeg stadig med rigtig mange følger af både sygdommen og behandlingen. Men takket være et godt sammensat medicinprogram med over 15 forskellige typer medicin hver dag, så kan jeg leve et godt liv på trods af det, der i 2004 var tæt på en dødsdom.«

»Min hverdag er præget af utrolig mange mavesmerter, kvalme, smerter i led og knogler, træthed, små infektioner som aldrig helt slipper kroppen, allergiske reaktioner på huden og i slimhinder, skiftende evne til at optage vitaminer og mineraler, og det der populært kaldes kemohjerne – altså en udmattethed der påvirker evnen til at huske,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Ung mor giver datter på fire uger huller i ørerne

Nadja har ikke fysisk kunnet mærket, at hendes sygdom har været i bedring.

»Jeg kan desværre ikke selv mærke forskel på, hvordan mine tal ligger. Der arbejdes i så små tal, at jeg faktisk først kan mærke forskel, når prøven nærmer sig 0,1 – hvilket er samme tidspunkt, hvor leukæmien igen begynder at blive mere akut farlig for kroppen.«

»Mange af de symptomer, som leukæmien i sig selv har, er præcis de samme, som kemobehandlingen giver. Derfor er det også super vigtigt, at jeg stadig går til kontrol de fire gange om året, så lægerne forhåbentlig opdager ændringer i blodet, før jeg selv kan mærke dem,« slår Nadja fast.

LÆS OGSÅ: ’Nybygger’ taler ud om kræftsygdom: Jeg kunne mærke angsten som et kvælergreb

En helt fantastisk nyhed

Men selv om Nadja altså ikke med sikkerhed kan kalde sig kræftfri for evigt og altså må fortsætte med behandlinger og bivirkninger, så slår hun fast, at nyheden og tallet 0,00071 er noget, der bliver jublet over i hjemmet.

»For vores familie er det – selv om mit liv fortsætter som hidtil med medicinering, bivirkninger og sygehusbesøg – en helt fantastisk nyhed, som betyder, at vi, om ikke andet så i hvert fald lige nu, kan glæde os over, at jeg er så tæt på rask, som man kan blive, når man bærer på en kronisk kræftsygdom i sine kromosomer,« jubler hun.

LÆS OGSÅ: Paradiso vil donere sit hår til kræftramte

Følg med på Realityportalens Facebookside og Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.