Lene Beier er ikke i tvivl om, hvad hun ville bruge de 500.000 kroner på, der venter den heldige vinder af ‘Hjem til gården’.

Hvis  Lene Beier vandt de 500.000 kroner, der er på spil for deltagerne i ‘Hjem til gården’, ville hun tage sin mand, Anders, og parrets to drenge med i en autocamper og rejse fra Alaska i det nordligste Nordamerika til Kap Horn på Sydamerikas spids. Hele familien er nemlig vilde med at nyde naturen og lejrlivet med hinanden. Især sønnerne, Arthur og Otto, på otte og fem år.

– Jo tættere, det er, og jo flere man er sammen på lidt plads, jo bedre synes de, det er. Sådan er det jo tit med børn, tror jeg, siger Lene.

LÆS OGSÅ: TV 2 brød loven ved ‘Nybyggerne’-finalen

Selvom hun ikke kan undvære komforten i at tænde for varmen eller åbne sit køleskab, har naturen en ganske særlig plads i tv-værtens hjerte.

– Du skal ikke leve op til noget, og du behøver ikke gå og se smart ud, når du er ude i naturen. Tingene er bare lidt mere simple, og det kan jeg godt lide. Jeg falder til ro, når jeg er ude, fortæller Lene Beier, der selv er vokset op i en sejlerfamilie på Skiveegnen.

– Livet er lidt bedre i klipklapper, bare tæer eller gummistøvler. Det er det bedste, man kan have på, slår Lene fast.

Især gummistøvlerne har der været rig lejlighed til at iføre sig den seneste tid. Lene og Anders har nemlig været i gang med at ombygge en villa fra 70’erne i Dragør i godt et år, og nu står drømmehuset snart færdigt.

LÆS OGSÅ: ‘Lene Beier søvnløs på hospitalet: Man bliver jo helt vildt forskrækket

Når Lene i sin værtsrolle er væk på optagelse i længere perioder, nyder hun naturen omkring sig men savner også familien derhjemme. Lene og Anders prioriterer derfor, at han og drengene så vidt muligt er i området, så Lene kan vende hjem til familien, når arbejdsdagen er slut.

– Det bliver man jo nødt til, når man lever, som vi gør. Jeg tror, mine drenge har det bedre med at have en mor, der er glad, end hvis de havde haft en mor, som sad med nogle drømme, som hun ikke kunne indfri. Jeg vil heller ikke stå i vejen for hverken deres ellers Anders’ drømme, fastslår Lene.

LÆS OGSÅ: ‘Hjem til gården’-Thomas: Skulle være gangster

LÆS OGSÅ: ‘Bonderøven’ på jagt efter ny hund: Malik passede ikke ind

Artiklen er udgivet i samarbejde med Realityportalen.

Følg med på Realityportalens Facebook-side og Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.