Ulrik og Ane gik hver til sit efter ‘Gift ved første blik’ – nu løftes sløret for deres forhold i dag.

Premieredatoen for den fjerde sæson af ‘Gift ved første blik’ er netop blevet afsløret. Fra 7. februar ruller ni nye afsnit således over skærmen, hvor vi kan følge fire nye par.

Ulrik Pihl og Ane-Marie Fleischer Larsen var et af de par, som sidste år blev gift i programmet, men som allerede under optagelserne måtte indse, at de ikke var et match. Nu er oplevelsen kommet lidt på afstand, men ikke det store har ændret sig mellem det tidligere par.

– Ane og jeg er ikke ligefrem på julekort. Vi har ikke snakket sammen siden programmet faktisk. Det kan jeg vist godt bekræfte, uden nogen bliver vitterlig overraskede, fortæller 36-årige Ulrik til Realityportalen.dk, som stadigvæk i dag ærgrer sig over, hvordan det gik ham og Ane i programmet.

– Jeg har jo selvfølgelig bearbejdet det og er kommet videre, men slutresultatet er da bestemt ikke sjovt at tænke på. Jeg er enormt skuffet over udfaldet, for det var jo ikke derfor, at jeg meldte mig. Især når jeg ser, at to par stadigvæk er sammen, så havde jeg da inderst inde håbet på, at jeg var en af dem. Jeg ville dog ikke have været oplevelsen foruden.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Ulrik klar på mere tv: Drømmer om ‘Vild med dans’

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-eventyret slut for Ulrik: Jeg var rystende dårlig

Klar til maraton nummer 500

Ulrik har desværre endnu ikke fundet kærligheden siden ‘Gift ved første blik’, men til gengæld har han hænderne fulde med andre ting. I marts fortalte han Realityportalen.dk, at han havde en plan om at løbe 500 maratonløb, og nu nærmer han sig efterhånden med hastige skridt.

– I denne uge løb jeg maraton nummer 470, og jeg plejer at løbe en 10-12 stykker om måneden, så jeg regner med at kunne løbe nummer 500 i Odense, når vi når 2. påskedag. Det er ikke helt planlagt, men det har jeg da en forhåbning om, fortæller Ulrik, som heller ikke er helt færdig med reality-karrieren.

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Ulrik: Ane var dårlig i sengen!

– Jeg er ikke typen, der siger nej til en udfordring eller en mulighed. Det er dog heller ikke noget, jeg opsøger, men man skal da aldrig sige aldrig.  Som jeg tidligere har nævnt, kunne ‘Vild med dans’ da være sjovt. Jeg tænker dog ikke, at sådan noget som ‘Paradise’ er noget for mig. Jeg drikker jo heller ikke, så jeg er måske ikke lige målgruppen, griner Ulrik.

Realityportalen.dk har forsøgt at få en kommentar fra Ane, som Ulrik blev smedet sammen med i ‘Gift ved første blik’. Det har dog ikke været muligt.

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Ulrik: Sådan er min drømmepige

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Her er de nye ‘Gift ved første blik’-deltagere

Artiklen er udgivet i samarbejde med Realityportalen.

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.