Sidste års paradiso fortæller nu ærligt om, hvordan hendes familie reagerede på hendes 'Paradise'-deltagelse.

Sidste år var 20-årige Michelle Kusk en af de populære ‘Paradise Hotel’-deltagere. Hun løb desværre ikke med titlen som årets vinder, men kom alligevel hjem med en masse minderige oplevelser i bagagen.

Nu åbner Michelle op for, hvordan hendes familie reagerede, da de hørte om hendes deltagelse i programmet:

»Mange forældre ville nok ikke have det så godt med, at deres barn skulle deltage i et program som ‘Paradise’, da det er et program, der er forbundet med sex og alkohol. Mine forældre sagde ikke så meget, da jeg fortalte, at jeg havde sendt en ansøgning, men jeg tror, de havde det ret svært med, at jeg gik videre til de forskellige castings,« fortæller Michelle på sin blog og fortsætter:

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Boris Laursen har fået en kæreste

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Ulrik: Ane var dårlig i sengen!

»Da jeg blev ringet op og fik fortalt, at jeg skulle af sted, sad jeg lige for mig selv i ti minutter. Min mor og jeg var alene hjemme, så jeg gik op for at fortælle hende det. Jeg kiggede på hende, nikkede, og så begyndte vi begge to at græde. Jeg var bare så lykkelig og nervøs på samme tid. Efterfølgende var mine forældre meget forstående, og jeg tror, de kunne mærke, at det var noget, jeg virkelig ville.«

Michelle fortæller desuden, at det betød meget for hende, at hun havde familiens støtte med på rejsen til Mexico, når nu det var hendes store drøm.

AFSLØRING: ‘Paradise’-Michelles fyr er gift med en anden

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Michelle hylder familien med tatovering

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Artiklen er oprindeligt bragt hos realityportalen.dk