‘Landmand søger kærlighed’-værtens yngste søn, Otto, måtte pludselig indlægges på Hvidovre Hospitals børneafdeling.

Tirsdag eftermiddag gennemlevede tv-værten Lene Beier alle forældres mareridt, da hendes søn Otto på fem år pludselig måtte en tur på Hvidovre Hospitals børneafdeling, hvor de sammen opholdt sig hele natten.

– Han havde haft et par dage med falsk strubehoste, som han har haft før, og vi troede, at nu var han frisk igen, men så lige pludselig blev han meget, meget dårlig, fortæller Lene Beier og uddyber:

– Han havde hovedpine, græd og kastede op.

LÆS OGSÅ: ‘Landmand søger kærlighed’-vært i boligproblemer

LÆS OGSÅ: Tv-landmanden Ruud: Jeg fik knust mit hjerte

Fortrinlig forplejning

Den bekymrede mor til to hastede derfor afsted til vagtlægen, hvor Otto blev godt hjulpet af lægerne, imens mor Lene havde sig en søvnløs nat.

– Man bliver jo helt vildt forskrækket, men jeg synes, de var så tjekkede inde på børneafdelingen. De var virkelig seje, og selvom de havde helt vildt travlt, så følte man sig hele tiden i gode hænder, fastslår tv-værten.

Under sit ophold fik Otto det bedre og nød at blive opvartet med blandt andet is og en kande saftevand helt for sig selv.

– Det er jo sådan noget her, man hader at opleve som forældre, men han er okay nu, og han syntes, at forplejningen var fortrinlig.

– De tror, det var et anfald af børnemigræne, fordi det var sådan, han opførte sig, fortæller Lene.

Lene Beier har sammen med sin mand, Anders, sønnerne Arthur og Otto på henholdsvis otte og fem år. I øjeblikket er Lene aktuel i TV 2s nye realityprogram ‘Hjem til gården’, der bliver sendt hver tirsdag kl. 20:00.

LÆS OGSÅ: Ruud fra ’Landmand søger kærlighed’: Jeg ser en

LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-par har købt hus sammen

Følg med på Realityportalens Facebook-side og Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.dk.