‘Robinson’-deltageren Noam taler ud efter episoden, der fik kæresten Daniel sendt på skadestuen og en ‘Bikini Island’-deltager anholdt.

Det gik vildt for sig under årets Reality Awards, der i går løb af stablen i Cirkusbygningen. Men dramaet stoppede bestemt ikke, da showet stoppede, og festen tog videre til natklubben Billy Booze.

Her startede et større drama mellem ‘Bikini Island’-deltageren Savas Sahin og ‘For lækker til love’-deltageren Rikke Chili. Flere kom til, og det hele udviklede sig hurtigt. Inden længe var der udbrudt stor tumult mellem flere reality-deltagere, og det gik især galt for én.

‘Robinson’-deltageren Daniel Andersen fik et slag i hovedet, og han måtte en tur på skadestuen og tandlægen. Og dagen derpå er han chokeret.

»Han er naturligvis ked af det, og han har det ikke godt. Han har mistet tre tænder,« fortæller hans kæreste, Noam, der også var med i årets udgave af ‘Robinson Ekspeditionen’, til Realityportalen.dk.

GALLERI: Så vildt var årets Reality Awards

Slået ned af ‘Bikini Island’-deltager

Daniel selv er så rystet over episoden, at han ikke har lyst til at snakke, og derfor er det Noam, der fortæller om episoden.

»Alle begyndte bare at slås som vanvittige, og jeg trak Rikke Chili ud for at få hende væk. Pludselig kommer Daniel ud med blodet flydende fra munden, og han fortalte, at han var blevet slået, efter han havde skubbet Savas væk.«

Parret fik tilkaldt politiet, og der var ingen tvivl fra hverken Daniel eller flere andre vidner om, hvem der førte slaget.

»Daniel er 100 procent sikker på, at det var Wetter (Kasper Erik Wettergreen, red.) fra ‘Bikini Island’. Og det har flere også bekræftet efterfølgende. Da politiet kom, forsøgte han at stikke af fra dem, men det lykkedes dem at løbe ham op, og han blev anholdt,« fortæller Noam, der har tænkt sig at tage sagen videre.

»Vi kommer til at køre en voldssag mod ham, og han kan også godt forvente at få et erstatningskrav for de tre implantater, som Daniel nu skal have opereret ind. Vi har tænkt os at tage sagen hele vejen.«

LÆS OGSÅ: ‘Bikini Island’-deltager: Voldsdom kostede mig ‘Paradise Hotel’-eventyr

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at Wetter har været indblandet i en voldssag. Det fortalte han til Realityportalen.dk, dengang han blev præsenteret som ny deltager i ‘Bikini Island’.

»Jeg har en voldsdom, og dengang jeg skulle være med i ‘Paradise Hotel’, var den ret ny. Nu er den fire år gammel, og min straffeattest er snart ren igen,« sagde Wetter dengang.

Hvis han ender med at blive dømt for episoden, må han altså lige vente yderligere et par år, før det straffeattest igen er ren.

Læs HER, hvad Wetter selv har at sige til episoden.

Købehavns Politi bekræfter over for Realityportalen.dk, at de foretog en anholdelse foran Billy Booze i nat.

LÆS OGSÅ: Buttplug-dramaet fortsætter: Lægerne kan ikke få den ud

Følg med på Realityportalens Facebook-side og Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Artiklen er bragt i samarbejde med www.realityportalen.dk

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook