Pietro Boselli blev udråbt som verdens mest sexede lærer, og nu bliver han blikfang for Armanis EA7-kollektion

Pietro Boselli har formentligt undervist for sidste gang i et godt stykke tid, og det er der så nok en hel del kvindelige studerende, der er kede af.

Til gengæld kan alverdens kvinder så glæde sig over, at matematiklæreren er blevet nyt blikfang for Armani.

LÆS OGSÅ: Zac Efron om drømmekroppen: Her er min kostplan

Kampagnen virkede og nu kulminere berømmelsen så med en kontrakt som frontfigur for Armanis EA7-kollektion. Så godt som samtidig med, at han har afsluttet sin PhD.

LÆS OGSÅ: Pas på Rob Lowe: Der er en ny hjerteknuser i familien

Selvom springet kan virke voldsomt for den universitetsuddannede italiener, så er det ikke så stort som man skulle tro. Han har faktisk været model tidligere, og var som seks-årig barnemodel for selv samme Armani.

Han valgte dog at drosle ned, da han blev ældre og i særdeleshed, da han kom til University College London.

- Et eller andet sted, så skammede jeg mig over det. Jeg troede, at folk i den akademiske verden ville se ned på mig, forklarede han sidste år, og afslørede, at han faktisk også udelod det fra sit cv, når han søgte job.

SE BILLEDERNE: Linses vilde forvandling

Nu er hemmelighedskræmmeriet dog helt slut. Ikke alene som blikfang for Armani, men også på sociale medier, hvor han han alene på Instagram nærmer sig en million følgere.

Artiklen er bragt i samarbejde med www.herognu.dk