Ifølge Oliver Bjerrehuus er der i dag ingen kontakt mellem ham og Gunnvør, som venter deres tredje barn i maj.

De tidligere kærester Oliver Bjerrehuus og Gunnvør Virgarsdóttir har ikke kontakt, og Gunnvør er endt i dårligt selskab med ‘Forsidefruer’, lød det i sidste uge fra Oliver.

»Når hun laver ‘Forsidefruer’ er hun ikke endt i det bedste selskab. Jeg har lidt ondt af hende, at hun er endt i det selskab. Måske hun er lidt letpåvirkelig,« sagde Oliver.

Men nu tager Gunnvør bladet fra munden og giver svar på tiltale til sin ekskæreste.

LÆS OGSÅ: Kold luft mellem Oliver og Gunnvør

»Det er trist, at han har det sådan. Vi har trods alt snart tre børn sammen, og så er kommunikation at foretrække,« siger Gunnvør til HER&NU.

»Det er lidt morsomt, at han reagerer sådan. Han af alle burde vide, at det bare er tv. Men det er måske noget andet, når det ikke er ham selv, der er i fokus. Letpåvirkelig er det sidste, jeg er,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Sarah Louise fanget i Grækenland

Gunnvør genkender heller ikke billedet af, at der overhovedet ikke er kontakt mellem dem.

»Det er ikke min opfattelse, at vi ikke har det. Det har vi jo om vores børn,« siger hun.

»Jeg vil gøre alt for, at vi har et godt samarbejde om vores børn. Så jeg håber, han kommer over sin antipati,« siger Gunnvør.

LÆS OGSÅ: Gunnvør om graviditet: Det har aldrig handlet om at være kærester

LÆS OGSÅ: YES! Ny sæson af ‘Forsidefruer’?

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Artiklen er oprindeligt bragt hos realityportalen.dk