Hvad har du mon egentlig travlt med, mens du sover? Ja, et par timer hver nat drømmer du faktisk. Og det påvirker alt i din krop fra puls til hjerne, kønsorganer og humør. Se, hvad drømmeforskeren afslører.
Hvad sker der…
… i dine øjne?
Du drømmer mest levende under den såkaldte REM-søvn. Den er kendetegnet ved tilfældige, hurtige øjenbevægelser bag de lukkede øjenlåg – deraf betegnelsen rapid eye movement. Bevægelserne hænger som sådan ikke sammen med det, du drømmer, men de forekommer samtidig med dine mest livagtige drømme.
… med dine muskler?
Under REM-søvnen er dine muskler helt afslappede, nærmest lammede. Kun dine øjenmuskler og dit mellemgulv, som fortsætter sine sammentrækninger for at holde din vejrtrækning kørende, er stadig aktive. Det forhindrer os i at udleve vores drømme og slå, løbe eller foretage os andre uheldige ting. At kroppen nærmest er paralyseret, imens du drømmer, kan være med til at fremme en fornemmelse og drømme omkring manglende evne til at bevæge sig eller at kunne flygte.
… med din puls og dit blodtryk?
Blodtrykket stiger typisk under REM-søvnen. Pulsen og dermed blodtrykket bliver særlig påvirket af mareridt eller voldsomme drømme. Din vejrtrækning bliver samtidig hurtigere.
… med kropstemperaturen?
Din kropstemperatur falder, når du sover. Under REM-søvnen er temperaturen på sit laveste – en smule lavere end under ikke-REM-søvnen. Teorien er, at kroppens temperatur daler til et slags dvaleniveau for at spare på energien, imens du sover.
Hvis du har feber og en forhøjet kropstemperatur, vil drømmene typisk blive mere intense – deraf udtrykket feberdrømme. Indimellem afspejler drømmene kroppens kamp mod sygdommen.
SE OGSÅ: 20 fantastiske fordele ved at sove
… i din hjerne?
Overordnet går hjernen ned i gear, når du sover. Men der er dele af hjernen, som faktisk bliver mere aktiv, når vi drømmer, end når vi er vågne. Det gælder den emotionelle del af hjernen (amygdala og hippocampus), langtidshukommelsen, hjernens billedcenter (det visuelle cortex), og hjernebroen, der sidder i forlængelse af rygmarven.
… i dine kønsorganer?
Helt uafhængigt af drømmeindhold har mænd rejsning 3,5 gange i gennemsnit i løbet af en nattesøvn. Den gennemsnitlige varighed er 25 minutter. Kvinder har den samme blodtilførsel til kønsorganerne. Skeden bliver fugtig. Det hænger ikke nødvendigvis sammen med, at du drømmer seksuelle eller erotiske drømme – selvom det naturligvis også forekommer. Forskerne gætter på, at det er naturens måde at holde reproduktionsapparatet i god form.
… med dit humør?
En drøm kan påvirke humøret hos os det meste af dagen efter – uanset om den var god eller dårlig. Hvor meget, drømmen præger dit humør, afhænger af, hvor tæt du er på den og oplevelsen, og hvor intens drømmen har været.
… hvis du sover på maven?
Enkelte studier indikerer, at vores drømme kan blive mere erotisk spændte, når vi sover på maven. Muligvis skyldes de seksuelle drømme presset mod sengen. Omvendt kan den maveliggende sovestilling også give drømme om at være spærret inde eller have vejrtrækningsproblemer.
Forholdsvis få af os sover dog på maven. Et amerikansk studie siger, at det kun er cirka 10 pct. Langt de fleste af os sover på siden eller ryggen.
… hvis du vender dig, imens du sover?
En drøm er tit bundet til den stilling, du lå i, da du havde den. Så vender du dig, kan drømmen forsvinde ud af din hukommelse. På samme måde kan den komme tilbage igen, hvis du vender tilbage til drømmepositionen.
SE OGSÅ: Hvad sker der i kroppen, når du sover?
… når du har mareridt?
Et mareridt er en drøm, der finder sted i REM-søvnen, og som skaber følelser af angst, frygt eller stress. Det opstår typisk, når vi bevidst eller ubevidst føler os truet, enten af noget i virkeligheden, eller af følelser og tanker i os selv. Kroppen som sådan foretager sig ikke noget under mareridtet – den er stadig paralyseret under REM-søvnen. Men blodtryk, puls og åndedræt vil typisk blive påvirket og stige i en eller anden grad. Er det et voldsomt mareridt, kan det vække dig.
… når du taler i søvne?
De fleste af os har prøvet at tale i søvne. Typisk gør vi det, når vi har emotionelt intense drømme som mareridt eller drømme med seksuelt indhold.
… hvis du ser en gyserfilm før sengetid?
Er du helt afklaret med, at det bare er film og fiktion, vil det ikke betyde noget for dine drømme, at du ser en uhyggelig film lige inden, du lægger dig til at sove. Men hvis filmen minder dig om oplevelser, du selv har haft for år tilbage, og som stadig ligger i dit ubevidste, kan den vække de samme følelser og betyde, at det dukker op igen i dine drømme efterfølgende.
… når du vågner midt i en drøm?
Hvis du vågner af dig selv – altså uden at blive vækket af f.eks. et grædende barn eller vækkeuret – kan du stadig være helt væk i drømmen og måske nærmest mærke den fysisk. Tager du ikke nærmere fat i den, sker der dog oftest det, at du glemmer drømmen, og at kroppen slipper sit tag i den.
… når du vågner om morgenen?
Hos de fleste af os er drømmen helt væk efter maksimalt 10 minutter. Kvinder og børn husker dem bedre end mænd, og kunstnere, kreative og ekstroverte personer er generelt også bedre til det. Ved at interessere dig for dine drømme og aktivt forsøge at huske dem, kan du blive bedre til det.
SE OGSÅ: 10 myter om vitaminer & mineraler
… hvis du mangler B-vitamin?
Enkelte studier indikerer, at B6-vitamin hjælper os til at huske vores drømme bedre. Vi drømmer alle cirka to timer hver nat, hvilket bliver til seks år i løbet af 75 år, men vores evne til at huske drømmene er forskellig. Det er en mental evne, der kan ruste eller optrænes ligesom engelske gloser og tyske verber. Jo mere, du interesserer dig for dine drømme, desto bedre kan du huske dem. Men B6-vitamin kan hjælpe dig et stykke ad vejen. Du kan få B6-vitamin fra bl.a. solsikkefrø, pistacienødder, bananer og fisk.
… hvis du har kvittet rygning?
I forbindelse med et rygestop oplever mange at få mere intense og vilde drømme. Forklaringen ligger i, at hjernen er i gang med at reparere sig selv. Bl.a. skal balancen af signalstoffet serotonin genoprettes, og derfor produceres der større mængder end normalt. Det kan give de mere intense og vilde drømme.
… hvis du deler din drøm med andre?
Tit deler vi vores drømme med andre som underholdning. Men når vi taler om noget, vi har drømt, kommer vi typisk også til at snakke om andre ting, vi måske ellers ikke ville have delt med andre. Vi kommer til at vide mere om hinanden og om os selv. Det giver en større intimitet i relationen til f.eks. en veninde eller partner med det nærvær, den tryghed og glæde, der følger med det.
4 GENVEJE TIL AT HUSKE DINE DRØMME
1. Vis interesse for dine drømme
2. Beslut dig for, at du vil kunne huske dem
3. Sov nok
4. Skriv dine drømme ned (eller indtal dem), så snart du vågner
SE OGSÅ: 8 sunde sager du med fordel kan spise hver dag
SE OGSÅ: Gåture, dejlig sex og god søvn + 7 andre vaner, der booster dit humør
SE OGSÅ: Træn dine øjne og bliv hurtigere, smidigere og mere udholdende
Artiklen er udgivet i samarbejde med Fitliving.dk
