Selvom hun kun har været mor i 8,5 uger, er der ting, som Geggo aldrig ville gøre.

I et indlæg på sin blog fortæller Geggo om, hvor meget hun er imod “Godnat og sov godt”-metoden, som også kaldes “Cry It Out”-metodes og altså i store træk går ud på, at børn får lov til at græde sig selv i søvn. Og selvom Geggo kun har været mor i 8,5 uge og erkender, at hun slet ikke er ekspert på området, så ville hun aldrig kunne lade sit barn græde.

– Jeg tror simpelthen ikke på, at denne her metode kan være sund for barnet, og jeg er faktisk rigtig overrasket over, at det er så mange der har forsøgt sig med den, skriver hun på sin blog.

Hele 42 procent af danskerne har ifølge en undersøgelse afprøvet metoden, og forfatterne bag bogen til metoden påstår, at den virker i 96 procent af tilfældene.

LÆS OGSÅ: Geggo efter at være blevet mor: Jeg har aldrig følt mig smukkere

Jeg ville føle, at jeg fejlede

Og det er da heller ikke virkningen, som den nybagte mor stiller tvivl omkring. Hun kunne bare aldrig selv gøre det.

– Når Alba græder, så bliver mit moderhjerte en smule frustreret, og jeg får per automatik lyst og trang til at trøste hende – ikke kun for at slippe for lyden af gråd, men allermest fordi jeg vil have hun er glad eller falder i søvn, hvis hun er træt, skriver Geggo og fortsætter:

– I min verden har jeg ved at føde min datter og dermed sætte hende til verden, taget et valg om at give hende tryghed, kærlighed og omsorg. Jeg ville helt ærligt føle, at jeg fejlede på det punkt ved at lægge hende grædende i seng.

LÆS OGSÅ: Geggo om mormor-Linse: Hun har virkelig overrasket mig

LÆS OGSÅ: SMUGKIG: Nu føder Geggo i ‘Familien fra Bryggen’

Ville aldrig kunne ligge hende og gå

Geggo lægger dog ikke skjul på, at Alba er en nem baby, som for eksempel ikke har kolik, og hun fastslår, at hun ikke kan vide, hvordan hun ville reagere, hvis det var hende, der stod med et kolik-barn. Men hun kunne ikke forestille sig, at hun ville lade barnet græde sig selv i søvn.

– Igen, jeg er ikke professionel, og slet ikke ekspert i hvordan man opdrager et barn – det bliver jeg nok aldrig generelt, kun med mit eget barn. Men en ting er helt sikkert, mit allerede nu kæmpe moderhjerte ringer alarm, når min datter græder, og jeg ville aldrig kunne ligge hende, gå, og ignorere det, fastslår hun.

Eksperterne er da heller ikke helt begejstrede for metoden, og flere påpeger, at selvom de fleste børn vil holde op med at græde og lære at sove, så er det ikke et udtryk for, at barnet er selvregulerende, eller at det ikke er stresset og frustreret. Læs mere om metoden og eksperternes mening her.

LÆS OGSÅ: Geggo raser mod Woznaicki: Der mistede jeg mistede al respekt for dig

LÆS OGSÅ: SMUGKIG: Nu føder Geggo i ‘Familien fra Bryggen’

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Artiklen er oprindeligt bragt hos Realityportalen.dk